🧶🫶 Kom med til SocialStrik for unge!
Torsdag d. 14. november fra 16.00 – 18.00
Torsdag i lige uger mødes vi i Blom Ung i Studiestræde 5 og strikker sammen. Du behøver ikke være en erfaren strikker for at deltage – det vigtigste er, at du har lyst til at mødes med andre unge om at strikke. I caféen inspirerer vi hinanden, nørder farvevalg, garntyper og opskrifter, og der er plads til samtaler om livets slinger. Vi hjælper gerne nye strikkere i gang.
📅 Vi mødes i Blom Ung
Hvornår: Torsdag d. 14. november kl. 16.00-18.00
Hvor: Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 København K
Pris og Tilmelding: Gratis – Husk at tilmelde dig her på siden.
Du er velkommen til at tage en pårørende med de første par gange, og du kan også sende os en sms på tlf. 93 63 00 09, hvis du vil aftale med os, at en frivillig tager imod dig ved ankomst. Det kan være en rar måde at ankomme på første gang 😊
Sophie, Nina og Iben glæder sig til at byde dig velkommen!🌟
Hvad er Blom Ung?
Blom Ung er et tilbud for unge mellem 20 og 30 år, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.