🌟🧶 Kom med til strikkebingo i Blom Ung – strikke-præmier på højkant! 🌟🧶
Torsdag d. 11. December fra 16.00 – 18.00
Kom med dit strikketøj under armen og dit bedste held, når vi mødes til en hyggelig eftermiddag med strik og bingo.
Arrangementet er for unge mellem 20-30 år der kender, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.
🎁 Der vil blandt andet være lækre præmier, som vi har været så heldige at få doneret af Kristine Sloth og hendes firma Yarnjunkies!
Du behøver hverken være erfaren strikker – eller bingospiller for den sags skyld – for at deltage.
🗓 Vi mødes i Blom Ung
Hvornår: Torsdag d. 11. December kl. 16.00-18.00.
Hvor: Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 København K.
Pris og tilmelding: Gratis – husk at tilmelde dig her på siden.
Der vil være gratis snacks og kaffe ☕️
Første gang i Blom Ung? Hvis du har lyst, kan du sende os en mail på socialstrik@depressionsforeningen.dk, og aftale, at en frivillig tager imod dig ved ankomst. Det kan være en rar måde at ankomme på første gang. Men du er også meget velkommen til bare at dukke op 😊
Frederikke, Nanna og Nina glæder sig til at tage imod jer! 🌟