OBS: Vi er desværre booket helt op, men skriv dig gerne på ventelisten, så kontakter vi dig hvis der bliver en plads fri. Og ellers så håber vi at du vil deltage næste gang.
Kom med på en rolig vandring i Brede, hvor vi går sammen ad skovstierne tæt på Mølleådalen. Der vil både være tid til at snakke sammen og tid til stilhed.
På denne tur inviterer vi dig til at sænke tempoet, trække vejret dybt og være til stede i nuet. Undervejs laver vi sanseøvelser, der giver ro og fordybelse.
Turen er for dig, der ønsker at mærke årstiden og finde et lille åndehul i hverdagen. Du er velkommen alene eller sammen med en ven/pårørende.
Vi glæder os!
Om naturguiderne

Mette er i gang med at uddanne sig som naturterapeut. Hun holder meget af at være i naturen, både dag og nat, og ønsker at dele den ro og det nærvær, hun selv finder mellem træerne.

Per er også i gang med at uddanne sig som naturterapeut. Han finder stor glæde ved at være ved vandet og i naturens stilhed og ønsker at skabe et trygt rum, hvor andre kan lande, sanse og være til stede.
Praktisk info:
Hvornår: Lørdag d. 29. november kl. 13.00-15.00
Mødested: Brede Station
Medbring: Tag tøj og sko på, der passer til vejret, og tag et siddeunderlag (eller en plastikpose) med. Vi sidder kortvarigt ned i en af øvelserne.
Transport: Tog til Brede Station. Der er P-pladser ved Brede Torv.
Tilmelding: Det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig her på siden.
Turen bliver aflyst, hvis det regner meget.