Kom hjem i dig selv i skovens efterårsklæder 🍂
Efteråret er den tid, hvor naturen langsomt trækker sig tilbage – træer og buske sender safterne ned til rødderne og forbereder sig til vinterhvile.
På denne stille og sanselige vandring inviteres du til at følge naturens rytme og mærke, hvordan efteråret kan inspirere os til selv at finde ro og vende blikket indad.
Vi går gennem Sinding Plantage i et roligt tempo med plads til nærvær, meditation og fordybelse. Efter vandringen samles vi omkring bålet, hvor der vil være varm te eller kakao til at runde oplevelsen af i fællesskab ☕️
Hvad kan du forvente?
- Fællesskab og samvær omkring bålet med en varm kop te eller kakao
- En guidet gåtur i skovens efterårslandskab
- Små meditationer og øvelser til ro og sansning
Lidt om din naturguide

Addie Holm er uddannet natur- og ergoterapeut og er i gang med at blive certificeret naturbaseret psykoterapeut. Hun har stor erfaring med at arbejde med sanserne som sundhedsfremmende redskab.
Praktisk info
- Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr og husk solcreme.
- Medbring gerne noget at sidde på – et tæppe, liggeunderlag eller en pose – og en flaske vand og snacks hvis man skulle blive sulten.
- Medbring gerne en kop.
Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.
🗓 Hvornår: Søndag d. 28 september kl. 11:00-14:00
📍Mødested: Sinding plantage, Merrildvej 28, 7400 Herning. Parkering langs vejen.
Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til turen, er du velkommen til kontakte Addie via sms eller opkald til: 22292977
Vi glæder os til at se dig!