Fatema inviterer dig til en nærværende og sanselig stund omkring bålet i fællesskabets tegn – en aften, hvor vi sammen skaber ro, fordybelse og mulighed for at give slip.
Program for aftenen:
- Guidet meditation – ca. 30 min
Vi starter i stilhed med en rolig, guidet meditation med fokus på selvrefleksion. Her får du mulighed for at mærke dig selv, se tilbage på dit liv, møde både fortid og nutid med accept og omsorg. - Fælles ritual omkring bål
Vi samles og skaber et trygt rum, hvor du symbolsk kan give slip på det, du ikke længere ønsker at bære med dig. Du er velkommen til at medbringe noget personligt – fx gamle breve, dagbogsnoter eller små papirstykker – som kan gives til flammerne. Vi laver også en fælles øvelse, hvor vi sammen markerer en ny begyndelse. - Afsluttende meditation – ca. 30 min
Aftenen rundes af med en guidet meditation, hvor vi retter opmærksomheden mod det, vi ønsker at tage med videre – og giver plads til at slippe resten.
Dette er en aften for dig, der længes efter ro, refleksion og et meningsfuldt fællesskab. Du behøver ingen erfaring – bare kom som du er. Fatema glæder sig til at dele denne særlige stund med dig!
📅 Tidspunkt: Torsdag d. 30. april 2026 kl. 19.00 – 21.00
📍 Sted: Infohuset, Over Kæret 9, 9000 Aalborg
🪙 Pris: Gratis – tilmelding nødvendig via formularen
📜 Medbring: Evt. noget du ønsker at give slip på: fx gamle breve, dagbogsnoter eller små papirstykker – som kan gives til flammerne.
❓ Har du spørgsmål? Fatema står klar til at hjælpe dig – ring eller send en sms på 5526 8695
Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.