Fællesspisning + “Vi følges” til VILMA-koncert

Er du klar til at mærke musikken i fællesskab? Denne aften er en opfølgning på intimkoncerten med VILMA i Café HØK den 5. september, hvor vi sammen oplevede hendes ærlige nærvær og musikalske dybde til i en intim koncert i Café HØK. Nu får vi mulighed for at møde VILMA igen – denne gang på den store scene og i fuld koncertopsætning.

Denne aften er en del af HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed i Café HØK, for unge 18-30 år i psykisk sårbare situationer.

Vi inviterer dig til en særlig aften i HØK & Haps-serien, hvor vi kombinerer fællesspisning i Café HØK med en fælles tur til VILMAs store koncert i Musikkens Hus.

Vi starter aftenen med gratis fællesspisning og hyggeligt samvær i Café HØK. Her kan du lande i et fællesskab uden præstationspres og nyde et måltid sammen med andre unge, der også er nysgerrige på musikken, stemningen og fællesskabet.
Derefter følges vi ad til Musikkens Hus, hvor VILMA – alias Marie Vilsbøll – indtager scenen med sit anmelderroste konceptalbum Sikkert Syg Af Følelser. Et album, der væver sårbare temaer som hjemve, fertilitetskampe, psykisk mistrivsel og håb sammen i et poetisk og menneskeligt univers.
🎫 Koncertbilletten er for egen regning – men vi sørger for selskabet, fællesskabet og rammen om en oplevelse, du ikke behøver tage alene til.

Program:

  • Kl. 17.30: Fællesspisning og velkomst i Café HØK
  • Kl. 19.00: Samlet afgang til Musikkens Hus
  • Kl. 20.00: Koncertstart
  • Kl. 21.30: Tak for i aften 😊

Dette er en oplagt mulighed både for dig, der elsker musik og koncertoplevelser –  men også for dig, der måske ikke er vant til at gå til koncerter, men som har lyst til at være en del af en god og tryg oplevelse sammen med andre. Du behøver ikke kende nogen på forhånd – vi sørger for, at du føler dig velkommen i fællesskabet.

Tidspunkt: Fredag d. 7. november 2025 kl. 17.30 – 21.30
Sted: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
Pris: Gratis fællesspisning – koncertbillet for egen regning

Book selv din koncertbillet hos Musikkens Hus via dette link

Har du spørgsmål? Line Kjær Jørgensen står klar til at hjælpe dig – ring på 5434 4602

Kom som du er – og vær med til en aften med måltid, musik og mening.

Om HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed
HØK & Haps skaber trygge fællesskaber for unge 18-30 år i psykisk sårbare situationer. Gennem gratis samtalegruppeforløb, musik, strikkecafé, mindfulness, bevægelse og naturaktiviteter inviteres du til meningsfuldt samvær uden præstationspres. Kom som du er – og “haps” de oplevelser, der giver dig energi. Vi bygger bro til fællesskabet i Café HØK, fordi vi tror på, at fællesskab styrker og udvikler og vi glæder os til at tage godt imod dig.

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

november 7, 2025

Tid

Kl. 17:30 –
21:30

Sted

Café HØK, Danmarksgade 49
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

50

Vigtig information

Gratis – men koncertbillet for egen regning (med rabat)

Tilmeld dig her

Dette event er desværre fuldt booket, men vi håber at se dig til et af vores andre arrangementer :)