Søg
Close this search box.

Find ro og nærvær i efterårsskoven

Kom med ud og gå i de smukke efterårsfarver i Elmelundskovens fredelige omgivelser og brug din søndag eftermiddag på at finde ro i naturen 💚

Efteråret byder på ro, fordybelse og naturens farvespil, og vores to frivillige naturguider, Anja og Birgit, inviterer dig til at mærke efterårets magi gennem opmærksomhedsøvelser. I Elmelundskovens fredelige omgivelser vil vi trække vejret dybt og lade efterårets stemning fylde os med ro og ny energi.

Rundt om bålet vil vi synge sange, der hylder årstidens forandringer og naturens skønhed. Du behøver ikke at være erfaren sanger eller synge med – det vigtigste er at være til stede. Sang skaber fællesskab og forbinder os til hinanden og naturen omkring os.

Med fokus på åndedrættet, efterårsluften og de små lyde i skoven, vil vi komme i kontakt med vores sanser og åbne op for det, efteråret har at tilbyde – en mulighed for at sætte farten ned og virkelig mærke livet omkring os. Vi skal lytte til naturens stille stemme og nyde skovens dufte og farver, inden vi samles omkring bålet for at varme os og dele oplevelser.

Information om turen

Hvornår: Søndag d. 13 oktober klokken 13:00-15:00
Hvor: Lysningen i Elmelund Skov, Parkeringspladsen ligger midt mellem Elmelundsvej nr.24 og nr. 47. Koordinater til parkeringspladsen (55.3864615, 10.3247653). Tag bus 45/46 til endestationen i Bolbro. (Alternativt bus 130/131 til Elmelundsvej, der er 700m længere at gå)
Pris: Gratis

Medbring: Tøj efter vejret og gode sko til at gå i, en kop til kaffe/the

Vi glæder os til at se dig!

Begivenhedsinformation

Dato

oktober 13, 2024

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

Lysningen i Elmelund Skov, Parkeringspladsen ligger midt mellem Elmelundsvej nr. 24 og nr. 47. Koordinater til parkeringspladsen (55.3864615, 10.3247653). Tag bus 45/46 til endestationen i Bolbro. (Alternativt bus 130/131 til Elmelundsvej, der er 700m længere at gå)
– 5200
Odense

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Tilmelding nødvendig – Tøj efter vejret og gode sko til at gå i, en kop til kaffe/the

Tilmeld dig her