Find ro i krop og sind – når julen føles tung

For mange er december fyldt med lys, forventninger og samvær – men for nogen føles julen tung, stille eller overvældende. Hvis du kæmper med depression, stress eller søvnproblemer, kan højtiden vække ekstra mange tanker og følelser. Måske mærker du et pres for at være glad, selv når du ikke er det – eller du længes efter, bare at finde lidt ro midt i det hele.

I dette foredrag sætter vi fokus på, hvordan du kan finde balance og indre ro, også når omgivelserne føles kravfyldte og tempoet er højt. Du lærer enkle meditationer og åndedrætsteknikker, der kan hjælpe dig med at dæmpe uro, finde nærvær og give plads til dig selv – både i julen og resten af året.

Aftenen byder på både teori og praksis. Du får indsigt i, hvordan åndedræt og meditation påvirker nervesystemet, og du får lov til at prøve øvelserne selv – så du mærker deres effekt med det samme.

Dette er et foredrag for dig, der ønsker at tage vare på dig selv, særligt i en tid, hvor verden forventer smil og overskud. Her er plads til ro, refleksion og et stille smil – helt uden krav om juleglæde.

John Mortensen er fysioterapeut, åndedrætsterapeut og sundhedscoach med mange års erfaring i at hjælpe mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Han har arbejdet med alt fra kroniske smerter til angst og depression og ved, hvordan små, men virkningsfulde teknikker kan skabe ro og lethed i hverdagen.

Tidspunkt: Onsdag d. 3. december, kl. 19.00 – 21.00
Sted: Kedelhuset Hillerød, Bag biblioteket, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Begivenhedsinformation

Dato

december 3, 2025

Tid

Kl. 19:00 –
21:00

Sted

Kedelhuset Hillerød, Bag biblioteket, Fredensvej 12B
– 3400
Hillerød

Pris

Gratis for alle

Free for newcomers and members

Vigtig information

Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies