Forårstur i skovene ved Brede

Oplev forårsstemningen, kom ned i tempo og mærk, hvordan naturen påvirker både krop og sind.

Tag med os på en rolig vandring i de smukke skove omkring Brede, hvor vi sammen går 3-4 km ad skovstierne. 

Turen byder på masser af forårsgrønt, lys og frisk luft 🌞

Der vil være tid til at snakke sammen og tid til stilhed, hvor du kan nyde naturen og alt, hvad den har at byde på.

Undervejs guider vi dig igennem forskellige sanseøvelser, der hjælper dig med at finde ro, balance og være til stede i nuet. 

Du er velkommen alene eller sammen med en, du holder af!

Dine naturguider:

Mette er uddannet naturterapeut. Hun holder meget af at være i naturen, både dag og nat, og ønsker at dele den ro og det nærvær, hun selv finder mellem træerne. Dertil er hun uddannet cand.mag. og har arbejdet med formidling, administration og undervisning i mange år.

Per er uddannet naturterapeut. Han finder stor glæde i at være ved vandet og i naturens stilhed og ønsker at skabe et trygt rum, hvor andre kan lande, sanse og være til stede. Dertil er han uddannet ingeniør og arbejder med bæredygtig energi og ledelse.

Praktisk info:

Hvornår: Søndag d. 7. juni kl. 13-15

Mødested: Brede Station. Der er P-pladser ved Brede Torv

Medbring: Tag tøj og sko på, der passer til vejret, og taget siddeunderlag (eller en plastikpose) med. Vi sidder kortvarigt ned i en af øvelserne

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

Vi glæder os til en forårstur i skoven med dig!

Begivenhedsinformation

Dato

juni 7, 2026

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

Brede Station, I. C. Modewegs Vej 17
– 2800
Kgs. Lyngby

Vigtig information

Arrangementet er gratis – tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies