Tag med på forårstur til skønne Rønnebæk Søskov hvor vi skal opleve foråret der titter frem alle steder 🌿

Turen går rundt om og over søen, på opdagelse efter forårstegn; træernes knopper står på spring, forårsblomster, humlebier og fuglene, der gør kur og bygger rede til årets første kuld.
Rønnebæk sø er etableret som klimasø og vandreserve der sikrer Rønnebækken fra at tørre ud hen over sommeren. I dag er Rønnebæk Søskov groet op omkring søen og der er liv under vandspejlets overflade og fugleliv på søen og i krattet.
Turen er ca. 3 km.
Hvornår: Onsdag den 22. april, kl. 16.00-18.00
Mødested: Vi mødes på p-pladsen. Parkering her, lige hvor Bystævnet og Holmevej mødes: Find her
Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden
Hvis du har problemer med at finde os så ring til Naturvejleder Helen Holm på tlf. 20895532
Vi glæder os til at se dig!