Forårstur ved Frøbjerg Bavnehøj mellem Tommerup og Årup

Frøbjerg Bavnehøj er Fyns højeste punkt med fantastisk udsigt over Odense og Fyn.

Tag med, når vi på en kortere gåtur i roligt tempo nyder forårets mange urter og dufte mellem de mange mindesmærker for besættelsestidens faldne, kvinders valgret, Genforeningen og Grundloven.

Vi går ad den markerede tur til toppen og herefter tilbage omkring mindesmærkerne. Dette er primært en fælles rolig gåtur i et kulturhistorisk og geologisk spændende område med fantastisk udsigt. Vi vil gøre holdt ved mindesmærkerne og bruge vores sanserne i forårsskoven.

Lidt om naturguiderne:

Birgit har uddannet sig i naturterapi og naturbaseret trivselsfremme hos ViNatur. Derudover har hun en baggrund af 40 års virke i sundhedsvæsnet.

Fie er ergoterapeut med specialisering indenfor naturbaseret sundhedsfremme. Hun bruger meget tid i naturen på bl.a. vandring, shelterture, madlavning over bål og at undersøge vilde urter. Find Fie på Instagram på _ergonatur_

Hvornår: Fredag den 24. april, kl. 13.00-15.00

Mødested: Vi mødes ved P-pladsen (Madpakkehuset) hvor Fie og Birgit vil møde jer. Adressen er: Bavnehøj 1B, 5560 Årup.

Praktisk: Medbring gerne lidt at drikke / snack.

Transport: Frøbjerg ligger ved landsbyen Frøbjerg nogle få kilometer fra Tommerup Stationsby.

Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden

Vi glæder os til at se dig!

Begivenhedsinformation

Dato

april 24, 2026

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

P-pladsen (Madpakkehuset). Adressen er: Bavnehøj 1B
– 5560
Årup

Pris

Gratis for alle

Gratis

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies