Fra mørke til mening – Hjørring

Jespers fortælling om at leve med depression

Jesper Højbjerg havde det, mange drømmer om: en karriere i vækst, et stærkt familieliv og et nyfødt barn. Alligevel begyndte noget at smuldre. Han blev glemsom, opfarende og søvnløs – og pludselig forsvandt lyset helt. Diagnosen lød på depression. Siden har Jesper været igennem to dybe nedture – to bjergbestigninger, han aldrig ønskede sig. Den første uden at vide, hvad der ventede. Den anden med fuld bevidsthed om, hvor stejlt, mørkt og smertefuldt vejen ville være.

I sit foredrag deler Jesper sin personlige rejse gennem sygdommen. Han fortæller ærligt om skammen, om at miste fodfæstet, om nætter så mørke, at tanken om at give op føltes uundgåelig – men også om de små skridt, der langsomt førte ham tilbage mod livet.

I dag – mere end ti år senere – lever Jesper et liv med balance, håb og mening. Han peger på de strategier, fællesskaber og erfaringer, der hjalp ham videre: fra mindfulness til naturen, fra selvhjælpsgrupper til nærvær i familien. Hans budskab er klart:
Der er lys. Selv i den sorteste nat. Og du kan finde det – ét skridt ad gangen.

Tidspunkt: Tirsdag d. 27. januar 2026 kl. 18.30 – 20.30
Sted: Forsamlingsbygningen, Østergade 9, 9800 Hjørring
Pris: Gratis, men tilmeld nødvendig.

Vi håber på at se dig til en inspirerende og lærerig aften!


Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

januar 27, 2026

Tid

Kl. 18:30 –
20:30

Sted

Forsamlingsbygningen, Østergade 9
– 9800
Hjørring

Pris

Gratis for alle

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies