Slip bekymringer og overtænkning i naturens nærvær 🌱
Træd ind i skovens ro og giv dine sanser plads til at vågne. På denne guidede vandring i Boserup Skov bevæger vi os langsomt og nærværende gennem naturen, mens vi dufter, lytter, mærker og ser med friske øjne.
Gennem stillevandring og forskellige øvelser får du mulighed for at koble af, finde roen og nyde naturens forskellige elementer. Det handler om at opleve skoven intensivt med alle dine sanser og samtidig lade din hjerne slappe af.
I Japan kaldes denne praksis Shinrin-Yoku (skovbad) og lægerne kan udskrive det på recept. De tror på, at to timers nærværende ophold i naturen kan være med til at nedsætte stresshormonerne, minimere depression og angst, og generelt set styrker dit helbred. Vi kan ikke love mirakler – men vi håber, at du vil føle dig mere afslappet, nærværende og har fået en dejlig pause. 🍃
Du er meget velkommen til at tage en god ven eller en pårørende med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Turen er i alt 3-4 km i roligt tempo, så alle kan følge med og det er gratis at deltage.
Lidt om din naturguide

Helle Bower Jensen er uddannet familieterapeut og har sidenhen specialiseret sig i naturbaseret traumeterapi.
Praktisk info
– Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr og husk solcreme.
– Medbring en rygsæk (så du frit og ubesværet kan bevæge dig) med liggeunderlag, et tæppe og en flaske vand.
Tilmelding: Gratis – Tilmeldning nødvendigt.
🗓 Hvornår: Torsdag d. 28 august kl. 16:00-18:00
📍Mødested: Ved Parkering – Boserup Skov – Syd (OBS indkørsel til parkeringspladsen er lige overfor Boserupvej 81).
Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til turen, er du velkommen til kontakte Helle via sms eller opkald til: 23397221
Vi glæder os til at se dig!