Kom med når vi sammen med naturvejleder Helen Holm går turen omkring og over søen, hvor vi skal opleve hvordan ny natur kan se ud efter hundrede år som landbrugsjord.
Forårstegnene er på vej og vi skal finde vandmynte og gederams første spiselige skud. Og så skal vi finde ud af hvad pilerosens hemmelighed er.
Naturområdet er anlagt af Næstved Kommune og har haft ca. 7 år til at gro til i. I søerne har skalleslugere, gråænder og blishøns fundet sig til rette og er vi heldige kommer havørnen forbi for at kigge efter et måltid.
Turen er bare to km og undervejs stopper vi op og fordyber os i naturen og laver lydkort – en måde at iagttage og blive opmærksom på naturen, som I kan tage med hjem og lave andre steder hvor I kommer.
Naturvejleder Helen Holm
Hvornår: Lørdag den 22. februar kl. 13-14.30
Mødested: P pladsen ved skoven, Bystævnet 32, 4700 Næstved
Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden
Praktisk: Tag solidt fodtøj på, stierne kan være bløde. Medbring evt. en kop, siddeunderlag og kikkert
Hvis du har problemer med at finde os så ring til Naturvejleder Helen Holm på tlf. 20895532
Vi glæder os til at se dig!