Tag med på en frisk vintertur om Glumsø Sø når vi tager ud og får rørt kroppen og kigger på overvintrende fugle sammen med naturvejleder Helen Holm.
Vi går langs med søen og nyder naturen i vinterpragt, vi kigger efter gæs, skalleslugere og lappedykkere og andre fugle på vandet og i krattet og besøger fugleskjulet på vejen. Hvis du har en kikkert derhjemme, så tag den med, men du behøver ikke at være fugle-entusiast for at være med.
Der er plads til at snakke med andre eller gå i stilhed og samle tankerne og nyde vinden i håret og kulden i ansigtet.
Turen er 3,5 km. På vejen holder vi en pause i naturbasen Smørhullet, hvor vi tænder bål og får noget varmt at drikke, som Helen har medbragt.
Hvornår: Søndag den 2. februar Kl. 11-13.30
Hvor: Vi mødes på P-pladsen ved Søvang på Søvænget 43 i Glumsø. Parkering ved biblioteket skråt over for. Bussen går også lige til mødestedet.
Pris: Gratis – tilmeld dig her på siden
Praktisk: Husk varmt tøj og sko efter vejret. Har det regnet meget kan der stå vand på stien. Tag gerne kikkert med hvis du har.
Hvis du har problemer med at finde os så ring til Naturvejleder Helen Holm på tlf. 20895532
Vi glæder os til at se dig!