Søg
Close this search box.

Guidet mørkevandring ved Stevns Klint  

Det er altid smukt at gå ved Stevns Klint, men at gå der i mørket, kun oplyst af enkelte lanterner og lommelygter, gør det ekstra stemningsfuldt. Vores sanser bliver skærpede og vi ser og hører naturen på en ny måde. Den oplevelse vil vi gerne invitere vores medlemmer med til. 

Helle og Marianne fra projekt Naturligvis tager i mod, og sammen med guiden Anne fra Klintetours starter vi turen ud i mørket. Forhåbentlig er vi så heldige, at det er skyfrit, så vi kan nyde den utrolige stjernehimmel.  
I det fjerne vil vi kunne se lyskeglen fra Stevns Fyr, og vi finder stjernetegn med Anne, som fortæller om myterne knyttet til dem. 

Er det overskyet, fortæller Anne dramatiske historier om Ellefolk og Klintekongen. 

Vi bevæger os også ind i den lille skov og slukker lanterne. Dette skærper sanserne og i stilhed oplever vi nattens mørke og lyde. 

Vi slutter turen af med bålhygge. Mens vi nyder en kop varm kakao, the eller kaffe i bålets skær, vil Anne fortælle “Ildens historie”. 

Vigtige oplysninger: På turen sidder vi på lammeskind på jorden og lave strandstole ved bålet. Du skal derfor have fysik til at komme op igen (evt. med lidt hjælp fra os andre) eller du skal selv medbringe en god campingstol.  
Vi går i let ujævnt terræn i mørket, så for at minimere risikoen for faldulykker, henstiller vi til, at du har gode sko at gå i og kun tilmelder dig, hvis du har en fin balance og et udmærket nattesyn.  
Anne medbringer 10 lanterner, men du kan evt. selv tage en lygte eller lanterne med. 
 

Mødested og -tid: P-pladsen i Højerup, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge.  
Bemærk: Betalingsparkering. Der skal betales parkeringsafgift på kr. 50.- på parkeringspladsen. Afgiften går til den forening, som vedligeholder og udvikler faciliteterne og Højerup Gl. Kirke. 
Tilmeldingsfrist: d. 12. oktober 

Værter: Helle og Marianne, naturinspiratorer 

Gratis for medlemmer af Danske Seniorer og/eller Depressionsforeningen 

Tilmelding gennem Danske Seniorer: 

Ring til Rejsehjørnet på telefon 35 37 24 22 (Mandag til fredag kl. 9.30-14). 

Oplys hvis du er medlem af Depressionsforeningen eller Danske Seniorer ved tilmelding. 

Begivenhedsinformation

Dato

oktober 29, 2024

Tid

Kl. 18:30 –
20:00

Sted

Højerup Bygade 39
– 4660
Store Heddinge

Vigtig information

Pris: Gratis for medlemmer af Danske Seniorer og Depressionsforeningen. Tilmelding nødvendig: Tilmelding gennem Danske Seniorer:  Ring til Rejsehjørnet på telefon 35 37 24 22 (Mandag til fredag kl. 9.30-14).  Oplys hvis du er medlem af Depressionsforeningen eller Danske Seniorer ved tilmelding.

Tilmeld dig her