Guidet Naturmindfulness på Egholm

Find ro og styrke i naturen på Limfjordens naturperle, Egholm – hvor vand og skov mødes 🍃

Kom med på en tur ud i det fri med vandring, ro og fordybelse. Som deltager vil du i trygge rammer og med en stærk jordforbindelse, mærke på egen krop hvordan naturen kan skabe afstresning, glæde og balance i tilværelsen 🥾

Der tales meget om naturen i disse dage – ofte med fokus på hvor presset og overbelastet den er. Måske har mennesker og natur det lidt på samme måde? Vi har brug for omsorg og tid til at hele.

Forskning viser at blot 2 timer i naturen kan sænke stressniveauet, mindske tankemylder og skabe indre ro. Denne stille “væren” i naturen aktiverer nemlig dit parasympatiske nervesystem, det såkaldte “beroligende nervesystem”. Gennem stillevandring, åndedræts- og kropsøvelser bliver du guidet i at skabe dyb ro og kontakt til naturen. Denne form for “natur fordybelse” skaber en unik mulighed for refleksion, udvikling og vækst.

Hvad kan du forvente?

  • Stillevandring
  • Krops- og åndedrætsøvelser som alle kan deltage i
  • Guidet naturmeditation hvor du ligger eller sidder
  • Oplevelsen af dyb ro og afstresning 

Turen er i alt 2-3 km i roligt tempo, så alle kan følge med.

Lidt om din naturguide

Susanne Nilsen er uddannet naturterapeut og har mange års erfaring med sundhed, bevægelse og naturforbundethed. Hun har desuden undervist i yoga, pilates og personlig træning.

Praktisk info

  • Vi mødes ved Egholm færgeleje kl. 10:45 og tager sammen færgen kl. 11 til Egholm. Det tager ca. 5 minutter.
  • Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr og husk solcreme.
  • Medbring gerne noget at sidde på – et tæppe, liggeunderlag eller en pose – og en flaske vand og snacks hvis man skulle blive sulten.

Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.

🗓 Hvornår: Tirsdag d. 26. august kl. 10:45-13:00

📍Mødested: Ved Egholm færgeleje (Adresse: Egholm Færgevej 23, ved færgelejet. 9000 Aalborg).

Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til turen, er du velkommen til kontakte Susanne via sms eller opkald til: 51222247

Vi glæder os til at se dig!


Begivenhedsinformation

Dato

august 26, 2025

Tid

Kl. 10:45 –
13:00

Sted

Egholm Færgevej 23, ved færgelejet
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies