Heling i naturen – Hjørring

Naturen har en særlig evne til at få os ned i gear. Når man går i skoven, mærker vinden og hører lydene omkring sig, falder tempoet automatisk. Tankerne får lov at falde på plads, og kroppen husker, hvordan det føles at trække vejret helt ned i maven.

Mange oplever, at det hjælper at komme ud, når hverdagen føles tung, eller når tankerne fylder for meget. I naturen er ingen krav, ingen forventninger – kun stilhed, ro og plads til at være. At bevæge sig blandt træer, vand og himmel kan give en følelse af frihed, af at høre til i noget større, og af at kunne trække vejret dybt igen.

Forskning viser, at ophold i naturen kan mindske stress, dæmpe tankemylder og skabe mere ro i kroppen. Naturens rytme – bølgernes bevægelse, fuglesang, vinden i træerne – kan hjælpe sindet til at falde lidt mere til ro. Når vi går en tur under åben himmel, får vi samtidig lys, luft og bevægelse, som kan være med til at lette de tunge følelser.

Men måske vigtigst af alt: naturen kræver ikke noget af os. Den tager imod os, præcis som vi er – også på de dage, hvor vi ikke føler, vi har noget at give. Her kan vi blot være til, og langsomt mærke at håbet og livskraften får lov til at spire igen.

Denne tur er en invitation til at lægge byrderne fra sig for en stund og lade naturen støtte den indre heling. Du behøver ikke præstere – blot tage et skridt ad gangen og lade sig bære af fællesskabet og stilheden i naturen.

Lidt om din naturguide

Susanne Nilsen er uddannet naturterapeut og har mange års erfaring med sundhed, bevægelse og naturforbundethed. Hun har desuden undervist i yoga, pilates og personlig træning.

Praktisk info

  • Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr.
  • Medbring gerne noget at sidde på – et tæppe, liggeunderlag eller en pose – og en flaske vand og snacks hvis man skulle blive sulten.
  • Det er en god idé at gå med rygsæk, så du har hænderne fri undervejs.

Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.

🗓 Hvornår: Mandag d. 24. november kl. 13:00-15:00

📍Mødested: Bagterp Plantage, Ålborgvej 12, 9800 Hjørring (parkeringspladsen)

Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til turen, er du velkommen til kontakte Susanne via sms eller opkald til: 5122 2247

Vi glæder os til at se dig!


Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

november 24, 2025

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

Bagterp Plantage, Ålborgvej 8-12 (parkeringspladsen ved Halvorsmindevej)
– 9800
Hjørring

Pris

Gratis for alle

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies