Dette arrangement er desværre fuldt booket

Når hjernen driller

Alt for mange mennesker i Danmark er ramt af depression og bipolar lidelse. Det præcise tal er ukendt, men data taler for at cirka 250.000 danskere på årsbasis rammes af en let, middel eller svær depression.

Symptomerne på depression varierer fra person til person. Nogle er mest ramt af tristhed, problemer med koncentration og negative tanker, mens andre er mere plaget af de fysiske symptomer som fx træthed, søvnproblemer og manglende appetit. Med kendskab til symptomerne på depression er det lettere at opdage den og begynde at behandle.

Kom og mød Jesper Højbjerg, der fortæller sin historie om depression. Fra da sygdommen trak tæppet væk under ham og alt skulle læres forfra. Til i dag, hvor han er blevet meget klogere på depressionens mørke væsen, og hvad der virkelig tæller her i livet.
”Jeg lover, at det hverken bliver trist eller kedeligt, når jeg fortæller om de forløb jeg har gennemført og alle de ting jeg har lært. Det er ikke nemt, men her er min inspiration til et lysere og gladere liv”.

Du kan købe kaffe/te og kage i Bibliotekets café forud for oplægget.

Tidspunkt: Lørdag d. 1. marts 2025 kl. 13:00 – 15:00
Sted: Hjørring Bibliotek, Østergade 30. 9800 Hjørring (GlasHjørnet)
Pris: Arrangementet er gratis, men vi vil være meget taknemmelig, hvis du støtter Depressionsforeningen med et valgfrit beløb depressionsforeningen.dk/doner/

De faste støtter gør en kæmpe forskel, da det giver depressionsforeningen tryghed for at kunne hjælpe depressionsramte
med at finde balance i livet. Som fast støtte af Depressionsforeningen bliver alle arrangementer og foredrag gratis for dig. Læs mere her: depressionsforeningen.dk/shop/

Vi håber på at se dig til en inspirerende og lærerig eftermiddag!

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

marts 1, 2025

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

Hjørring Bibliotek, Østergade 30
– 9800
Hjørring

Pris

Gratis