Søg
Close this search box.

Inspirationstur: Find ro i sindet og mindske stress i naturens helende rum

Vær med når naturvejleder Mia Rafn viser rundt i området ved skovparken Hollufgård med fokus på at få ro og bringe din energi tilbage i hverdagen

Vi vil færdes i naturen på en tur og bruge den ro vi skaber sammen derude. Turen er en introduktion til hvad der kunne hjælpe dig tilbage på sporet, hvis du selv er villig til at give slip og lade dig være i natur, stilhed og ro.

Vi laver nogle øvelser med naturen som platform, som giver oplevelse af samhørighed og mindful oplevelser. Har du prøvet almindelig mindfulness eller yoga lignende kursus før, men synes, at det måske ligger dig lidt fjernt, svært eller er lidt langhåret? Eller mangler du bare et alternativ i naturen? 

Så er denne tur måske lige noget for dig. 

– Turen vil have fokus på at inspirere dig og give dig redskaber til at skabe energi, så du bedre kan udføre dit arbejde, familieliv og andre opgaver i din hverdag. Turen tager afsæt i mindfulness og stilleøvelser i naturen. Det er inspireret af en god blanding omformet til den danske natur af Japansk skovbadning, mindfullnes MBSR, naturoplevelser og selvfølgelig lidt friluftsliv.

Information om turen

Hvornår: Søndag d. 22 september klokken 13:00-15:00

Hvor: Hollufgårdsvej, 5220 Odense SØ Parkeringspladsen ved hovedindgangen til Hollufgård, lige modsat side af rundkørslen af golfbanen. (Se kortet herunder)

Pris: Gratis – husk at tilmelde dig her på siden

Medbring: Tøj efter vejret og gode sko til at gå i, evt. rygsæk med en madpakke, snack og drikkelse

Vi glæder os til at se dig!

Begivenhedsinformation

Dato

september 22, 2024

Tid

Kl. 13:00 –
15:00

Sted

Hollufgårdsvej
– 5220
Odense SØ

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

OBS: Husk tilmelding – Tøj efter vejret og gode sko til at gå i, evt. rygsæk med en madpakke, snack og drikkelse

Tilmeld dig her