DepressionsForeningen inviterer til årets generalforsamling – en dag fyldt med faglig inspiration og muligheden for at være med til påvirke foreningens fremtid.
Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.
Generalforsamlingen finder sted lørdag den 25. april 2026 kl. 12.45 på Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg (gå ind ad hovedindgangen og op på første sal). Tilmelding foregår her på siden. Du kan også deltage online.
Program
Kl. 12:45 – Ankomst og registrering
Kl. 13:15 – Sebastian Dorset og Anne Thorup i Den Mentale Sundhedssalon
DepressionsForeningens nye ambassadør, komiker og satiriker Sebastian Dorset, i samtale med Anne Thorup, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt klinisk professor ved Københavns Universitet. Samtalen kredser om de usynlige børn, som ofte påvirkes dybt, når psykisk sygdom rammer en familie. Den handler om at finde et sprog for det svære, om at skabe plads til erfaringer og følelser, der ellers let forties, og om balancen mellem åbenhed og familie-hemmeligheder. Læs mere længere nede*
Kl. 14:15 – Pause
Kl. 14:30 – Generalforsamling
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Valg af stemmetællere
- Godkendelse af stemmeberettigede og eventuelle stemmefuldmagter
- Bestyrelsens beretning v/ formanden
- Regnskabsaflæggelse
- Indkomne forslag, herunder:
- Forslag om opdatering af foreningens vedtægter
- Forslag om ændring af kontingent for individuelt, almindeligt voksenmedlemskab fra 249 kr. til 299 kr.
- Valg af formand
- Valg til bestyrelsen
- 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg
- 2 modtager genvalg
- 1 genopstiller ikke
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- 2 suppleanter er på valg
- 1 modtager genvalg
- 1 genopstiller ikke
- Valg af registreret eller statsautoriseret revisor
- Valg af kritisk revisor
- Eventuelt
Indkomne forslag
Bestyrelsen fremsætter forslag om opdatering af foreningens vedtægter.
Klik på knappen for at læse forslaget:
Bestyrelsen fremsætter desuden forslag om ændring af kontingentet for personligt medlemskab fra 249 kr. til 299 kroner. Ifølge vedtægterne skal forslag om kontingentændringer for individuelt, almindeligt voksenmedlemskab vedtages på generalforsamlingen.
Frister for forslag og kandidaturer
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Det samme gælder eventuelle kandidater til bestyrelsen, hvis de ønskes meldt ind forud for generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægterne.
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er villige til at modtage genvalg, skal ligeledes tilkendegive dette senest 14 dage før generalforsamlingen, og dette skal fremgå af indkaldelsen og af foreningens hjemmeside.
Se opstillingen her
Stemmeret og fuldmagt
For at have stemmeret, og for at opstille til bestyrelsen, skal indeværende års kontingent være betalt senest 14 dage før generalforsamlingen. Ved fravær kan et medlem lade sig repræsentere ved skriftlig dateret fuldmagt, som ikke er ældre end 14 dage. Intet medlem kan repræsentere mere end én fuldmagt.
Vi håber at se dig til en vigtig og inspirerende dag. Husk at tilmelde dig
*Samtale mellem Sebastian Dorset og Anne Thorup
En samtale om det, der er svært at tale om – men bliver endnu sværere, hvis vi lader være.
Børne- og ungdomspsykiater Anne Thorup har brugt det sidste årti på at forske i relationerne rundt om mennesker med psykisk sygdom – især vores børn og voksne pårørende. Sebastian og Anne taler om, hvad vi gør, når én i familien er ramt af depression eller bipolar lidelse og går tæt på spørgsmålet om, hvordan vi inddrager familie og børn på den rigtige måde, i den rette mængde og på det rigtige tidspunkt.
Samtalen kredser om de usynlige børn, som ofte påvirkes dybt, når psykisk sygdom rammer en familie. Den handler om at finde et sprog for det svære, om at skabe plads til erfaringer og følelser, der ellers let forties, og om balancen mellem åbenhed og familiehemmeligheder. Samtidig peger den frem mod håb, ansvar og mulighederne for at finde en vej videre sammen – uden at sygdommen får lov at definere hele familien