Lyttehjørne LIVE: Hjørring

Hvordan påvirker musik vores mentale trivsel – og hvordan kan vi bruge det aktivt i hverdagen? Mærk på egen krop, hvordan musikken skaber ro, nærvær og fællesskab.

DepressionsForeningen Nordjylland inviterer til en stemningsfuld og nærværende aften, hvor vi kombinerer viden og oplevelse i ét arrangement. I første del af aftenen vil du blive præsenteret for et fagligt oplæg omkring musikkens virkning på krop og sind, mens du i anden del af aftenen får en unik mulighed for selv at opleve musikkens magi og fællesskabende effekt.

🔹 Del 1: Oplæg ved ph.d. og musikterapeut, Helle Nystrup Lund

Helle Nystrup Lund er musikterapeut og ph.d. Hun arbejder i psykiatrien og har forsket i, hvordan musik kan hjælpe mennesker, der lever med depression og søvnproblemer. I dette oplæg deler hun sin viden og erfaring med, hvordan musik kan bruges som et redskab til at styrke mental trivsel.

Du vil bl.a. få indsigt i:

  • Hvordan musik påvirker din hjerne, krop og psyke
  • Brug af beroligende musik som støtte i svære perioder: erfaringer fra psykiatrien
  • Musikpauser – brug musik til at genoplade din energi i hverdagen 

Der vil være tid til refleksion og spørgsmål efter oplægget.

🔹 Del 2: Lyttehjørne LIVE – Musikalsk nærvær og fællesskab

Efter oplægget inviteres deltagerne til en særlig Lyttehjørne LIVE-session – en intim koncertoplevelse, som en forsmag på de ”Lyttehjørner”, som DepressionsForeningen afvikler flere forskellige steder i Nordjylland. Her vi lytter til musik sammen og giver plads til ro og fordybelse og en samtale om, hvad musikken gør ved os.

Musikken opføres denne aften opføres live og akustisk af frivillige lytteguider og musikere. Det bliver en oplevelse præget af nærvær, ægthed og sårbarhed – ikke poleret eller præstationsorienteret, men ærlig og menneskelig. Du vil møde forskellige musikalske udtryk og måske opdage nye lyde og stemninger.

Vi garanterer en aften fyldt med uformelle, sanselige og fællesskabende musikalske oplevelser, som der vil være rig mulighed for at reflektere over og tage med hjem.

Tidspunkt: Torsdag d. 9. oktober 2025 kl. 19.00 – 21.00
Sted: ”Hjørnet”, Hjørring Bibliotek, Østergade 30, 9800 Hjørring
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Har du spørgsmål? Line Kjær Jørgensen står klar til at hjælpe dig – ring på 5434 4602

Velkommen til en aften med plads til både indsigt, fordybelse og fællesskab – i musikkens tegn.

ℹ️ Om Mind Your Music
Dette arrangement er en del af Mind Your Music – music your mind, et projekt under DepressionsForeningen. Projektet tilbyder unge mellem 18 og 28 år at komme i vores Lyttehjørner – et trygt og præstationsfrit fællesskab, hvor man mødes og lytter til musik og taler sammen om oplevelserne, som en vej til bedre mental trivsel.
Læs mere på depressionsforeningen.dk/mind-your-music

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

oktober 9, 2025

Tid

Kl. 19:00 –
21:00

Sted

Hjørring Bibliotek, Østergade 30
– 9800
Hjørring

Pris

Gratis for alle

50

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies