Kom og få en unik musikoplevelse, når vi går LIVE i vores Lyttehjørne – helt gratis og åbent for alle, der er nysgerrige på musiklytning og musikkens virkning på krop og sind.
I Lyttehjørnerne lytter vi til forskellig musik og taler om oplevelserne med musikken undervejs. Vi går på opdagelse i musikken og udforsker, hvad den gør ved os. Denne onsdag tager vores frivillige lytteguider selv instrumenter med og opfører musikken live og akustisk.
Du kan bl.a. møde vores frivillige lytteguide, Cecilie, som tager nogle sange med, hun selv har skrevet og komponeret musikken til. I Cecilies musik møder du nænsomhed og sjælfuldhed. Her får du en oplevelse af livemusik, som ikke er enormt avanceret eller poleret, men som kan mærkes og vigtigst af alt binde os sammen i følelsen af alle sammen at være mennesker – på godt og ondt.
Udover Cecilie kan du møde andre frivillige og musikere, som også vil opføre forskellige musikstykker. Du kommer derfor til at møde instrumenter og genrer, du måske ikke lige er stødt på før, og vi garanterer at det bliver sjovt, hyggeligt, uformelt og legende – og der bliver helt sikkert nogle gode musikalske oplevelser at snakke om og tage med hjem.
Tidspunkt: Onsdag d. 7. maj 2025 kl. 19.00 – 21.00
Sted: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Kom og vær og lad os mødes om musikken – i musikken!
Arrangementet er gratis, åbent for alle og en del af vores “Mind Your Music”-projekt, som er støttet af Spar Nord Fonden. Du kan læse mere om projektet her: depressionsforeningen.dk/mind-your-music-faellesskabende-lyttehjoerner/
Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.