Kom med Fatema på en rolig og nærværende gåtur langs vandet, hvor vi sætter tempoet ned og giver plads til både åndedrættet, tankerne og det, der rører sig i dig.
Vi mødes foran Café HØK på Danmarksgade 49, og går sammen mod havnen – stille og roligt, i fællesskab. Undervejs er der plads til let samtale, små guidede mindfulness-øvelser og blide pauser. Fatema inviterer også til øjeblikke i stilhed, en kort mini-meditation og en enkel øvelse, hvor du nænsomt kan give slip på en tung eller negativ tanke.
Vi slutter af ved havnen med en kop varm kaffe i hænderne – et lille, hyggeligt øjeblik til at lande i kroppen og nyde udsigten sammen.
En vandring for dig, der vil mærke nærvær, ro og fællesskab – både alene og sammen med andre.
⌚ Tid: tirsdag 24. februar 2026 kl. 12.00 – 13.00
📍 Mødested: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
🪙 Pris: Det er gratis at deltage – tilmelding via formularen.
Har du spørgsmål?
Fatema står klar til at hjælpe dig – du kan ringe på tlf.: 55 26 86 95 ☎️
Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.