Hvordan finder man livsglæden igen, når man mister fodfæstet? Og reagerer mænd og kvinder egentlig så forskelligt, når livet gør ondt?
Kom med til et varmt og livsbekræftende oplysningsforedrag om krise, trivsel og fællesskab
I dette nærværende foredrag deler Michael Wichmann Pedersen sine erfaringer og fortællinger om, hvordan vi kan støtte hinanden – på tværs af køn – når livskriser rammer. Med humor, ærlighed og varme fortæller Michael om forskelle og fællestræk i måden, vi håndterer krise og tab på.
Når den mentale trivsel er truet
Når livskrisen rammer ryger livsglæden – især når ensomhed og tab spiller ind. Derfor handler dette foredrag om, hvordan vi kan forebygge depression, finde håbet frem og blive bedre til at passe på os selv.
Kvinder, mænd og fællesskab
På både godt og ondt håndterer vi kriser forskelligt – men måske kan vi lære noget af hinanden?
Michaels foredrag minder os om, at livsglæden ofte findes i fællesskabet, og at ingen skal stå alene, når livet gør ondt.
Michael stopper op ved spørgsmål som:
💬 Hvordan kan vi lære af hinanden?
💬 Findes den gode vej ud af kriser og sorg?
💬 Hvordan får vi flere – især mænd – med i fællesskabet?
Med psykiatrisk uddannelse, mange års erfaring som stressbehandler og personlige erfaringer fra sit eget liv har Michael en praktisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til stress og depression, som har hjulpet mange mennesker.
Dette arrangement er i samarbejde med Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte.
Tidspunkt: Onsdag den 19. november 2025 kl. 19-21
Sted: Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
Pris: Gratis – tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her på siden.
Håber vi ses til et spændende og relevant foredrag!