Kom med ud og mærke naturens ro og bliv inspireret af naturens symboler.
Sønderskoven i Sønderborg byder på ro, symboler og rum for refleksion Skoven er et særligt sted, hvor stilheden mellem træerne kan give ro og plads til eftertanke. Her får du mulighed for at lægge hverdagen lidt til side og trække vejret dybt. Naturens symboler kan være en hjælp, når ord ikke altid slår til. Et træ, en sten eller lyset mellem grenene kan spejle følelser og åbne for nye perspektiver.
Turen varer 1½-2 timer og er særligt tilrettelagt for dig, der lige nu oplever psykiske udfordringer. Her er ingen krav og ingen præstation – blot en stille vandring i naturens tempo.Vi mødes ved bålhytten i Sønderskoven. Herfra går vi en rolig tur på ca. 2 km ad stierne.
Undervejs holder vi små ophold, hvor du guides til at finde ro i nuet. Vi bruger træerne som symboler, der kan give mening og spejle dine egne oplevelser.
Der vil være tid til stilhed, men også til at dele tanker, hvis du har lyst. Du er velkommen præcis som du er – uden forberedelse eller forventninger.
Formålet er enkelt: at give dig en stund med nærvær, ro og inspiration fra naturen. Et lille åndehul, hvor du kan mærke, at naturen kan bære, lindre og styrke.
Til sidst slutter vi turen af med kaffe, te og snacks.
Lidt om naturguiden:

Annie Vase er naturterapeut med rødder ved Gudenåen og over 30 års erfaring som fysioterapeut. For Annie er naturen et fristed fyldt med symboler og ro – og den ro vil hun gerne invitere andre til at opleve.
Praktisk info
Hvornår: Tirsdag d. 23. september kl. 16:00-18:00
Mødested: Vi mødes på P-Pladsen v. bålhytten på Egetoftevej 4, 6400 Sønderborg
Praktisk: Husk at klæde dig praktisk i henhold til vejret og tag gode sko på.
Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning er nødvendigt.
Jeg glæder mig til at se dig!