Naturoplevelser og fællesskab ved Store Blåkilde

Har du lyst til at se et af naturens små fantastiske mirakler? Så kom med en tur til Store Blåkilde tæt på Rold Skov sammen med vores naturguide Ole.

Store Blåkilde er en af Danmarks smukkeste og mest fascinerende kilder – et sted, hvor krystalklart vand i forbløffende nuancer af blå og turkis pibler op fra undergrunden. Kilden er omgivet af frodig natur, og vandets rolige bevægelser og dybe farver skaber en næsten magisk stemning. Det er et sted, hvor man nemt mærker naturens ro, og hvor tankerne kan få luft sammen med lyden af rislende vand.

Vi mødes på Store Blåkilde Parkering, og herfra går vi den ca. 1 km lange tur ud til kilden. Når vi når frem, vil Ole fortælle lidt om kilden og naturen på stedet. Herefter holder vi en lille pause, nyder et stykke kage og drikker vores medbragte drikkevarer. Du skal selv medbringe drikkevarer – f.eks. kaffe, te eller vand. Depressionsforeningen giver kage på turen.

Formålet med turen er at møde andre, der er i en lignende situation som os selv, og dele en fantastisk naturoplevelse. Undervejs får vi mulighed for gode samtaler under åben himmel – om svære tanker i hverdagen, naturen omkring os eller noget helt tredje.

Turen varer ca. 1-1,5 time.

Denne tur er for dig, der oplever – eller har oplevet – tristhed, negative tanker, stress el. lign. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller pårørende med.

Lidt om naturguiden:

Ole har en stor interesse for naturen og bruger den selv flittigt. Han har de seneste 10 år sejlet Limfjorden tynd og så er han gammel spejder.

Praktisk info

Hvornår: Lørdag den 11. oktober kl. 13.30-15.00

Mødested: Vi mødes på Store Blåkilde Parkeringsplads. Findes nemt på google maps.

Transport: Som udgangspunkt skal du selv komme hen til mødestedet. Har du ikke bil og er interesseret i at køre med en anden kan du prøve at kontakte os, så kan vi se om der kan koordineres samkørsel.

Praktisk: Husk at klæde dig praktisk i henhold til vejret og tage gode sko på. Medbring kaffe/te eller andre drikkevare efter behov.

Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmelding er nødvendigt.

Vi ses på lørdag.

Begivenhedsinformation

Dato

oktober 11, 2025

Tid

Kl. 13:30 –
15:00

Sted

Store Blåkilde Parkering, Møldrupvej
– 9510
Arden

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Praktisk: Husk at klæde dig praktisk i henhold til vejret og tage gode sko på. Medbring kaffe/te eller andre drikkevare efter behov.

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies