Naturtur i Stavis Ådal – Gåtur med bevægelse af krop, sanser og sind.

Både sollys og bevægelse har en positiv afsmitning på krop og sjæl. Hvilken bedre årstid at kombinere de to end det spirende forår?

Vores naturguide Pernille inviterer dig til at komme med ud og mærke foråret i krop og sind. Vi begiver os ud på en gåtur i den smukke Stavis Ådal.

Undervejs vil der være indlagte stop med små øvelser og indslag, der bevæger krop og sind. Det vil være lette fysiske øvelser, der får blodomløbet i gang og løsner op de steder, der måske ikke er blevet beværet så meget i vinterens løb. Vi slutter turen af med at nyde udsigten over ådalen og jeres medbragte drikke og evt. snacks. Pak rygsækken med siddeunderlag og/eller tæppe til kaffepausen. En varm trøje eller jakke til de stille aktiveter er også en god ide.

Turen er for dig, der er ramt af depression eller bipolar lidelse, angst eller OCD. Du er velkommen til at tage en god ven eller pårørende med.

Husk at melde både dig selv og en evt. ven eller pårørende til.

Lidt om naturguiden:

Pernille har specialiseret sig i en helhedsorienteret tilgang til mental, emotionel og fysisk sundhed. Hun er uddannet naturterapeut og coach med fokus på nervesystemet og er i ved at blive certificeret naturbaseret psykoterapeut.

Information om turen

Dato: Lørdag d. 15. marts kl 11.00 – 13.30.

Mødested: Næsby Hallens parkeringsplads for enden af Maylandsvænget. P-pladsen ligger ved Maylandsvænget 9, 5270 Odense N – den del af hallen, der ligger lige op af ådalens stisystemer.

Transport: Det er muligt at tage bus nr 300A (Odense – Søndersø – Bogense) fra OBC til stoppested Skolevej i Næsby. Herfra er der ca. 10 min gåtur til mødestedet ved hallen. En mulig afgang kunne være afgang 10.25 fra OBC Nord Plads med ankomst kl ca 10.30 ved Skolevej.

Hjemturen kan ligeledes begyndes ved stoppested Skolevej med afgang to gange i timen (i minuttallet 0.11 og 0.41)

Pris: Gratis – husk tilmelding her på siden

Medbring: Husk påklædning der matcher udendørs aktiviteter, årstiden og dagens vejr. Medbring gerne drikke, snacks og siddeunderlag.

Bemærk: Vi kommer til at færdes både på grusstier og i mere afvekslende terræn i skovbund og op ad bakke. Gåturen vil være på omkring 4 km.

Begivenhedsinformation

Dato

marts 15, 2025

Tid

Kl. 11:00 –
13:30

Sted

P-pladsen ved Maylandsvænget 9
– 5270
Odense N

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Husk tøj og sko efter dagens vejr. Medbring gerne drikke, snacks og siddeunderlag.

Tilmeld dig her