Kom med på en guidet vandring langs Gudenåen 🥾
På denne tur bevæger vi os ad stierne langs Danmarks længste vandløb, Gudenåen, der slynger sig gennem Randers og ud i Randers Fjord. Her møder vi et enestående naturområde, hvor rørskove, enge og det åbne vandlandskab danner ramme om et rigt fugle- og planteliv.
Undervejs gør vi ophold for at iagttage naturens mangfoldighed – fra fuglene i rørskoven til planter langs bredden – mens vi mærker roen fra åens langsomme strøm. Vi holder også en lille spisepause i naturen.
Turen er ca. 3-4 km lang, i et roligt tempo med tid til at fordybe sig.
Lidt om din naturguide

Lars Maagaard er naturvejleder og biolog. Lars har stor erfaring med at bringe alle målgrupper ud i naturen og skabe tilgængelige naturoplevelser for alle. Lars er master i friluftsliv med speciale i naturbaseret sundhedsfremme og bruger naturen som ramme til fordybelse, afslapning og naturforbundethed.
Praktisk info
- Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr.
- Medbring en flaske vand og snacks/frokost hvis du skulle blive sulten.
- Medbring evt. en kikkert.
Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.
🗓 Hvornår: Lørdag d. 13 september kl. 10:00-13:00
📍Mødested: Under Den blå bro over Gudenåen ved Randers Regnskov, Tørvebryggen, 8900 Randers C
Vi glæder os til at se dig!