Oktober måned er ideel for en smuk vandretur i skoven, der giver sit sidste farvefyrværkeri lige for øjnene af os. Kom ud og oplev det inden det falmer.
Sidst i oktober har skoven klædt sig smukt og spraglet i gule, orange, røde og brunlige nuancer, i takt med at løvet ændrer sig forud vinteren. Denne måned kan du deltage i en smuk vandretur i Bøgeskoven ved Jægersborg Hegn, hvor vi sammen skal nyde naturens efterårsfarver og masser af frisk luft. Inde midt i skoven går vi omkring Bøllemosen, der er en gammel, eventyrlig tørvemose med unikt planteliv. Tværs gennem mosen løber en gangbro, der gør det muligt at komme tørskoet gennem den spændende natur.
Undervejs vil vi gøre korte ophold, og gennem rolige og enkle natur- og mindfulness baserede øvelser, vil vi træne vores opmærksomhed og nærvær, – en forudsætning for, at vi kan opnå de mentale sundhedseffekter, som kontakt med naturen kan give os.
Denne tur er for dig, der oplever – eller har oplevet – tristhed, negative tanker, stress el.lign. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller pårørende med.
Lidt om naturguiden:

Nina Baun er naturterapeut, instruktør i mindfulness og oprindelig uddannet som sygeplejerske. Hun har flere års erfaring med at arrangere meningsfulde naturoplevelser for mennesker med forskellig sårbarhed og deres pårørende.
Praktisk info
Hvornår: Søndag d. 26. oktober kl. 11:15-14:15.
Mødested: Foran Skodsborg St. på Bøllemosevej.
Transport: Regional tog til Skodsborg Station. Der er P-pladser ved Skodsborg Station
Tilmelding: Det er gratis at deltage – tilmeldning er nødvendig.
Praktisk – når vi mødes får du din frokost udleveret til at tage med på turen, så medbring:
- En lille tur-rygsæk/taske og drikkelse (gerne noget varmt på lille termokande) til eget brug.
- Et siddeunderlag vil være godt at have med; et håndklæde pakket ind i en plasticpose kan også bruges.
Vi holder pause og spiser frokosten et sted på den 3,5 km lange rute. Husk at klæde dig varmt på og i henhold til årstid og vejret. Der findes offentligt toilet ved togstationen.
NB: Turen aflyses, hvis dagen byder på heldagsregn.
Jeg glæder mig til at se dig!
Kh Nina