Venteliste: Overgange i naturen

Obs: Denne tur er fuldt booket. Du kan tilmelde dig ventelisten her på siden.

Kom og vær med til at sige både farvel og velkommen til overgangen vi står midt i, gennem rolige og enkelte natur- og mindfulness baserede øvelser.

I september måned skifter lyset. Solen begynder at stå lavere på himlen, skyggerne bliver lange og vi får mindre af det livgivende dagslys. Tusindvis af edderkoppers spin afsløres i morgenduggen og fuglenes sang er stilnet af. Træernes blade skifter farve og begynder at dale mod jorden.

For nogle er denne overgang mellem sommer og efterår måske et sorgfuldt farvel, for andre et velkommen til en større ro i pagt med naturens tilbagetrækning. 

Vi skal være sammen, både i stilhed og i fællesskab om oplevelserne, og opholder os primært i naturen omkring Naturværkstedet STREYF i Utterslev Mose.

Vi slutter dagens samvær med kaffe/te og brød.

Denne tur er for dig, der oplever – eller har oplevet – tristhed, negative tanker, stress el.lign. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller pårørende med.

Lidt om naturguiderne:

Nina Baun er naturterapeut, instruktør i mindfulness og oprindelig uddannet som sygeplejerske. Hun har flere års erfaring med at arrangere meningsfulde naturoplevelser for mennesker med forskellig sårbarhed og deres pårørende.

Praktisk info

Hvornår: Søndag d. 28. september kl. 13:45-16:00

Mødested: Foran Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, lige ved siden af hovedindgangen til Bispebjerg Kirkegård. Herfra følges vi på en 10 minutters gåtur via kirkegårdens store Poppel allé til Naturværkstedet STREYF. 

Transport: Bus 4A og 6A stop ved Bispebjerg torv. Der er 3 timers gratis P i området.

Praktisk: Husk at klæde dig praktisk i henhold til vejret og tag gode sko på.

Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning er nødvendigt.

Kontakt: Hvis du har problemer med at finde os, så ring til turarrangør Nina Baun på tel. 30 56 13 04

NB. I tilfælde af regn har vi mulighed for at være indenfor på naturværkstedet, hvor der også er toilet.

Jeg glæder mig til at se dig!

Kh Nina

Begivenhedsinformation

Dato

september 28, 2025

Tid

Kl. 13:45 –
16:00

Sted

Foran Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, lige ved siden af hovedindgangen til Bispebjerg Kirkegård.
– 2400
København

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Praktisk: Husk at klæde dig praktisk i henhold til vejret og tag gode sko på.

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies