👉 OBS: Vi er desværre fuldt booket. Skriv dig på ventelisten her på siden – så kontakter vi dig, hvis der bliver en ledig plads
Vær med på en sanselig gåtur, hvor naturens ro og nærvær er i fokus 🌱 Gåturen arrangeres af Naturinspiratorerne Helle Engelsborg og Randi Bitsch.
I naturen aktiveres alle vores sanser – vi dufter, ser, hører, mærker og smager. Når sanserne vækkes, stimuleres hjernen på en positiv måde, og det skaber en naturlig følelse af ro og nærvær. Netop derfor er ro og glæde en vigtig del af denne tur 🌼
Turen er i alt 4-5 km i roligt tempo, og det er gratis at deltage.
Gåturen er for dig, der kender til nedtrykthed, og har lyst til at komme ud i naturen og gå sammen med andre. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller en pårørende med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Undervejs på gåturen laver vi små kropslige øvelser – stående, siddende eller liggende – og vi retter opmærksomheden mod naturen omkring os. Der vil være to korte gåperioder på fem minutter i stilhed, hvor vi giver plads til ro og fordybelse. Derudover indlægger vi en til to pauser mere, for vi skal også have tid til at være sociale.
Praktisk info:
- Hvis du er dårligt gående, kan du sidde og nyde havnen, vandet, naturen m.m. Så samler vi hele gruppen på et aftalt tidspunkt.
- Vi byder på en sandwich til frokost, men husk selv at tage drikkevarer med til hele turen.
- Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr. Hvis DMI melder heldagsregn – aflyser vi turen, og giver jer besked 🌧
- Husk evt. badetøj og håndklæder.
Tilmelding: Det er nødvendigt at tilmelde sig af hensyn til maden. Tilmeld dig venteliste her på siden senest d. 2. juni 2025 kl. 12.
Der er 25 pladser, så det er først til mølle-princippet.
🗓 Hvornår: Fredag d. 6. juni fra kl. 11:45-15:45
- Vi mødes ved færgen 11:45
- Vi går ombord på færgen kl. 11.50
- Vi skal med afgangen kl. 12.00. Turen tager ca. 15. min.
- Hjem med færgen kl. 15.30
📍Mødested: Ved færgen, Stignæs Landevej 600, 4230 Skælskør.
Pris: Gratis med mad og bådtur inkluderet. Vi bestiller billetter til sejladsen.
Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til turen, er du velkommen til kontakte Naturinspirator Randi Bitsch via sms eller opkald til: 29 84 78 80
Vi er uddannet af Naturvejledning Danmark
Vi glæder os til at se dig! 🤗