Brug en smuk eftermiddag i Dyrehaven i det begyndende efterår og find roen.
Kunne du tænke dig at gå en rolig tur i Dyrehaven og sanse efterårets kommen med kronhjortenes brøl, lyden af vinden i træerne, de skiftende farver på bladene? Så kom ud med vores naturguider Pernille og Lisa når vi sammen går en tur i det begyndende efterår og ser hvordan lyset ændre sig og løvet begynder at løsne.
Undervejs sørger vi for varme drikke og lidt godt til ganen, så vi kan nyde roen og nærværet i fællesskab. Det bliver en eftermiddag, hvor tempoet er langsomt, og hvor naturens egen stemme får lov til at være i centrum.
Turen er for dig, der kender til nedtrykthed og har lyst til at komme ud i naturen og gå sammen med andre. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller en pårørende med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Vi glæder os til at at komme ud sammen med dig denne efterårseftermiddag.
Lidt om naturguiderne:

Lisa har mange års erfaring med at sanke og en baggrund som klassisk kogekone med et personligt forhold til naturen. Lisa bruger selv naturen til at lade op og elsker at bruge naturens råvarer til bl.a. henkogning, syltning og fremstilling af naturvin.

Pernille er pædagog med naturfaglig baggrund og har en stor interesse for naturen – både for dyr, planter og vejrfænomener. Hun har tidligere været naturguide hos Danmarks Naturfredningsforening.
Praktisk info
Hvornår: Torsdag d. 18. september kl. 16:30-18:30
Mødested: Den røde port ind til Dyrehaven, som ligger lige ved Klampenborg st.
Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.
Praktisk: Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr. Medbring gerne en flaske vand og snacks efter behov.
Vi glæder os til at se dig!
Kh Pernille og Lisa