VENTELISTE: Selvværd, kropsbillede og depression – Forstå mekanismerne og få hjælp til at vende skuden.

OBS: Vi har desværre fuldt booket. Tilmeld dig ventelisten, så kontakter vi dig, hvis der bliver plads.

Vær med når psykolog Synnøve Holm Hørup fortæller om mekanismerne og sammenhængene mellem depression og selvbillede.

Depression kommer sjældent alene. Ofte følger negativt kropsbillede og dårligt selvværd og disse vanskeligheder kan være med til at fastholde depressionen, så vi får en negativ spiral. I dette oplæg sættes der fokus på, hvordan dårligt selvværd og negativt kropsbillede hænger sammen med depression og hvad man kan gøre for at bryde mønstrene.

Synnøve vil give et indblik i psykologiske mekanismer bag disse vanskeligheder, og komme med konkrete ideer og redskaber til, hvordan man i hverdagen kan arbejde mod et mere neutralt kropsbillede, og opbygge et bedre selvværd.

I løbet af oplægget vil vi bl.a. komme omk. emner som:

– Hvad er med til at udvikle og opretholde dårligt selvværd og negativt kropsbillede?
– Sammenligning og overopmærksomhed på egne fejl og mangler
– Grubleri og selvbebrejdelse 
– Overopmærksomhed på afvisning
– Måder at styrke selvværd 
– “Er jeg nødt til at elske min egen krop?” – veje til et mere neutralt kropsbillede
– At være pårørende til en person med dårligt selvværd

Om oplægsholderen

Synnøve Holm Hørup er psykolog og specialiseret i metakognitiv terapi. Hun har bl.a. har skrevet en bog om kropsbilledeproblematik.

Praktisk info

Tidspunkt: Mandag d. 3. november, kl. 19.00 – 20.30
Sted: Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Vi glæder os til at se dig!

Begivenhedsinformation

Dato

november 3, 2025

Tid

Kl. 19:00 –
20:30

Sted

Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
– 1455
København K

Pris

Gratis for alle

Free for newcomers and members

Vigtig information

OBS: VENTELISTE

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies