Obs: Denne tur er fuldt booket. Du kan tilmelde dig ventelisten her på siden
Kom med på en farverig og rolig vandring ved Glisholm Sø og skoven ved Hollufgård 🍃
Vi går i roligt tempo omkring 3.5 km og nyder hvordan skoven langsomt skifter farve. Undervejs vil vi stoppe op, nyde fuglesang, lave enkelte åndedrætsøvelser og få nervesystemet til at falde til ro. I sensommeren høster vi frugten fra sommeren og vi vil holde øje med, hvilke frugter, der er på vores vej.
Turen er for dig, der kender til nedtrykthed og har lyst til at komme ud i naturen og gå sammen med andre. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller en pårørende med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Lidt om naturguiderne:

Birgit har uddannet sig i naturterapi og naturbaseret trivselsfremme hos ViNatur. Derudover har hun en baggrund af 40 års virke i sundhedsvæsnet.

Birthe har mangeårig erfaring som ansat i socialpsykiatrien i Odense kommune. Hun har for nyligt uddannet sig i naturterapi og naturbaseret trivselsfremme hos ViNatur.
Praktisk info
🗓 Hvornår: Tirsdag d. 23. september kl. 11:00-13:00
📍Mødested: P-Plads ved Glisholm Sø
Offentlig transport: Letbanen til stoppested: Parkering Odense S
(OBS. Letbanen kører ca hver 5.-7.5 minut, der er ca 300 m at gå fra Letbanen til P-Plads Glisholm Sø)
Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.
Praktisk: Tag passende tøj og fodtøj på til dagens vejr. Medbring gerne noget at sidde på – et tæppe, liggeunderlag eller en pose – og en flaske vand og snacks hvis man skulle blive sulten.
Vi glæder os til at se dig!
Kh Birgit & Birthe