Tag med på en sensommertur ved Hollufgård og Glisholm Sø.
Vi mødes ved P pladsen ved Hollufgård og går en tur på ca. 4. km. i et roligt tempo, gennem et meget varieret landskab – i skoven, rundt om en sø, gennem krat, over eng og en frugthave. Turen vil have fokus på samspillet mellem natur, mental ro og fællesskab, og undervejs vil vi stoppe op, og få muligheder for at sanse og opleve sensommerens særpræg: septembers klare himmel, morgenduggen der bliver hængende til direktørtid, træer der bugner med bær og modne frugter og naturens begyndende farveskifte.
Vi slutter turen ved en bålplads i parken, hvor vi kan spise vores medbragte madpakker/ snacks, drikke en kop kaffe/ te, reflektere over dagens tur og synge et par sensommersange.Vi har kogt vand med til te/ kaffe, med medbring gerne en kop.
Turen er for dig, der kender til nedtrykthed og har lyst til at komme ud i naturen og gå sammen med andre. Du er meget velkommen til at tage en god ven eller en pårørende med. Husk at tilmelde alle deltagende.
Dine naturguider:

Birthe har mangeårig erfaring som ansat i socialpsykiatrien i Odense kommune. Hun har for nyligt uddannet sig i naturterapi og naturbaseret trivselsfremme hos ViNatur.

Birgit har uddannet sig i naturterapi og naturbaseret trivselsfremme hos ViNatur. Derudover har hun en baggrund af 40 års virke i sundhedsvæsnet.
Information om turen
Hvornår: Tirsdag den 15. september kl. 10.30 – 13.
Mødested: P pladsen ved Genoptræningscenteret ved Hollufgård, Odense Syd.
- Offentlig transportmulighed: Letbanen – stoppested Parkering Syd – ca.30 min. gang derfra via Hestehaven til Hollufgård
- Fynbus rute 26 – Morud -Fraugde kører til Hollufgård 1 gang i timen. Bussen kører ikke fra Odense Banegård – men stå på ved Rosengårdscenteret kl. 9.58 eller Bilka/Ørbækvej kl. 9.59. Bussen kører fra Hollufgård ca. 13.10
Pris: Gratis – tilmeld dig via knappen nederst i mailen.
Praktisk: Passende tøj og fodtøj på til dagens vejr. Medbring gerne et siddeunderlag/ evt. en plastpose– og en flaske vand samt snacks/ madpakke, hvis du skulle blive sulten.
Vi glæder os til at se dig!
Birgit og Birthe

