Når du tænder på ideen, men ikke orker…

– Sex og ADHD/Depression

Når depressionen rammer, oplever mange en markant nedgang i sexlysten og nogle mister den helt. Begrebet lyst kan i sig selv være udfordrende, når man har en depression. Det kan føles uklart, om man overhovedet har lyst til noget så simpelt som et glas mælk eller en kop kaffe – og hvis det er tilfældet, hvordan skal man så kunne mærke sin seksuelle lyst?

For ADHD’ere kan sexlivet også være udfordrende. Nogle har svært ved at fastholde opmærksomheden under sex, mens andre kæmper med at regulere deres lyst. Det kan skabe store udfordringer i parforholdet og føre til forlegenhed, skam og i sidste ende en følelse af afstand til ens partner.

Denne aften sætter vi seksualitet i fokus. Kom og vær med i samtalen, der bliver faciliteret af Toke og Sara fra ADHD-foreningen og Thomas fra Depressionsforeningen. 

I løbet af aftenen vil de fortælle kort om, hvilke tilbud foreningerne har om samtalegrupper, fællesskab og oplysning.

Tidspunkt: Torsdag d. 27. februar kl. 19:00 – 21:00
Sted: Foredragssalen – Aalborg Hovedbibliotek, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Tilmelding: via adhdnord.nemtilmeld.dk/38/, senest 27. februar
Pris: Arrangementet er gratis, men vi vil være meget taknemmelige, hvis du støtter vores foreninger med et valgfrit beløb, enten via depressionsforeningen.dk/doner/ eller adhd.dk/donation/

Vi håber at se dig til en inspirerende aften!

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer.

Begivenhedsinformation

Dato

februar 27, 2025

Tid

Kl. 19:00 –
21:00

Sted

Foredragssalen – Aalborg Hovedbibliotek, Rendsburggade 2
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

Gratis

Vigtig information

Tilmelding via https://adhdnord.nemtilmeld.dk/38/, senest 27. februar

Tilmeld dig her