Kom med, når vi mødes til tre hyggelige timer i varieret natur, hvor vi kommer omkring både søer, enge, skov og vådområde med gangbroer.
I alt kommer vi til at gå 4-5 km på stier og grusveje. Der vil undervejs være stillevandring og fokus på sanser og den ro og fordybelse, man kan finde i naturen. Der er pause med kaffe, te og snacks, og inden vi afslutter turen, er der mulighed for at deltage i et guidet skovbad på liggeunderlag.
Med på turen er lokale Marianne Poulsen, som vil være vejviser.
Din naturguide:

Pernille har specialiseret sig i en helhedsorienteret tilgang til mental, emotionel og fysisk sundhed. Hun er uddannet naturterapeut og naturbaseret psykoterapeut og brænder for at formidle naturens mangfoldige healende rum i trygge relationer og givende fællesskaber.
Information om turen:
Hvornår: Torsdag d. 20. august kl. 11.00-14.00
Mødested: Vi mødes på parkeringspladsen ved Skjoldhøjkilen på Skjoldhøjvej, 8381 Tilst. Det er den parkeringsplads, der ligger tættest på Anelystvej og lige ved bus-stoppested.
Offentlig transport: Bus 3A Aarhus Ø – Tilst kører lige til mødestedet ved Skjoldhøjkilen. Stå af ved stoppested Æbeløvej/Skjoldhøjvej og kryds vejen til parkingspladsen, der ligger lige overfor.
Praktisk: Medbring tøj og fodtøj, der passer til vejret og de mere stillesiddende aktiviteter. Medbring egen kop og evt. madpakke og vand efter behov. Depressionsforeningen sørger for te, kaffe og lette snacks.
Tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Praktiske spørgsmål til turen og stedet kan stilles til turleder Pernille på 26 54 24 12.
Vi glæder os til at se jer til en dag med fællesskab, bevægelse og masser af natur.