StrikkeCafé – Jul

StrikkeCafé er en del af HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed i Café HØK.

Har du altid haft lyst til at lære at strikke – men aner ikke, hvad “ret og vrang” egentlig betyder?

No worries! Til StrikkeCafé på HØK er vi i samme båd, og her hjælper vi hinanden i gang, helt uden fancy teori eller løftede pegefingre. Vi har lavet begynderpakker med alt, du skal bruge for at komme i gang med dit allerførste projekt – og så tager vi den derfra, sammen. Én maske ad gangen, med god stemning og plads til alle spørgsmål.

Så kig forbi Café HØK, find et hjørne i fællesskabet og snup en æbleskive (eller tre), mens vi strikker, griner og hænger ud.

Cecilie fortæller lidt om, hvad HØK egentlig er for et sted – og måske går du hjem med både garn og god energi i tasken.

Tidspunkt: Torsdag d. 4. december 2025 kl. 15.00 – 17.00
Sted: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig

Om HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed
HØK & Haps skaber trygge fællesskaber for unge 18-30 år i psykisk sårbare situationer. Gennem gratis samtalegruppeforløb, musik, strikkecafé, mindfulness, bevægelse og naturaktiviteter inviteres du til meningsfuldt samvær uden præstationspres. Kom som du er – og “haps” de oplevelser, der giver dig energi. Vi bygger bro til fællesskabet i Café HØK, fordi vi tror på, at fællesskab styrker og udvikler og vi glæder os til at tage godt imod dig.

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

december 4, 2025

Tid

Kl. 15:00 –
17:00

Sted

Café HØK, Danmarksgade 49
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

50

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies