StrikkeCafé 2

StrikkeCafé er en del af HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed i Café HØK.

Har du altid haft lyst til at lære at strikke – men aner ikke, hvad “ret og vrang” egentlig betyder?

Kom til åben strikkecafé i Café HØK, hvor garnnørderi og god stemning går hånd i hånd. Vi arbejder på at få besøg af en strikkeinfluencer, der kan give os et inspirerende indblik i sin verden af projekter, pinde og passion – og måske dele et par af sine bedste tips og tricks.

Det er januar, javist… men kage skal der til, når vi hygger og strikker! Penny Lane sørger for lækre sager, så der er både noget til ganen og til hyggen. Cecilie fortæller lidt om, hvad Café HØK egentlig er for et sted – og måske går du hjem med både garn og god energi i tasken.

Tidspunkt: Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 15.00 – 17.00
Sted: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Har du spørgsmål? Cecilie står klar til at hjælpe dig – ring på 3013 5738

Om HØK & Haps – Samvær med mening og nysgerrighed
HØK & Haps skaber trygge fællesskaber for unge 18-30 år i psykisk sårbare situationer. Gennem gratis samtalegruppeforløb, musik, strikkecafé, mindfulness, bevægelse og naturaktiviteter inviteres du til meningsfuldt samvær uden præstationspres. Kom som du er – og “haps” de oplevelser, der giver dig energi. Vi bygger bro til fællesskabet i Café HØK, fordi vi tror på, at fællesskab styrker og udvikler og vi glæder os til at tage godt imod dig.

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

januar 29, 2026

Tid

Kl. 15:00 –
17:00

Sted

Café HØK, Danmarksgade 49
– 9000
Aalborg

Pris

Gratis for alle

50

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies