Søg
Close this search box.

Træn din kreative hjerne

Foredrag og kreativ workshop: Træn din kreative hjerne – vejen til indre ro & livsglæde

Forskning viser, at kreative processer og kulturoplevelser kan dæmpe symptomer på stress, depression, angst og uro. I sit foredrag fortæller Lærke Egefjord om, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi dyrker det kreative, og hvordan kreativitet kan bruges at forebygge mental mistrivsel eller dæmpe symptomer, hvis man allerede er ramt.

Du får også indblik i, hvad det betyder for vores hjerne at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces. Og hvorfor resultatet af dit kreative arbejde slet ikke er så vigtigt, når vi taler om mental sundhed.

Aftenens program:
– Vi starter aftenen med at Lærke holder ca. en times oplæg.
– Herefter vil der være en lille kaffepause – man er velkommen til at medbringe mad, hvis man ikke har nået at få aftensmad inden arrangementet.
– Efter pausen laver vi så en times kreativ workshop med efterfølgende opsamling og mulighed for spørgsmål. 

Om Lærke Egefjord
Med en baggrund som læge, forfatter og billedkunstner og med erfaring inden for hjerneforskning er kulturens og kreativitetens sundhedsmæssige aspekter, et område Lærke Egefjord udforsker og udfordrer i sin daglige praksis. Sideløbende arbejder hun som professionel billedkunstner med seperatudstillinger hos blandt andre Danske Bank, DSB & Aarhus Universitetshospital. Hun er forfatter til bogen ’Glemt’, som blev udgivet på Forlaget LIVA, der handler om tab af liv og genvindelsen af sig selv ifm. Alzheimers sygdom. 


Senest er hun udvikler og underviser på forløbet ’Kreativitet & mindfulness for pårørende’, som er støttet af Sundhedsstyrelsen, lige som hun laver forløb for Kræftens Bekæmpelse og er tilknyttet Folkeuniversitet, hvor hun holder foredrag landet over.

Hvornår: Onsdag d. 18. september kl. 17-19
Hvor: Kunstværkstedet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C, Parkering findes bl.a. i Wichmandsgade og Kottesgade
Pris: Gratis for medlemmer af DepressionsForeningen – 50 kr. for ikke-medlemmer

Foto: Jesper Balleby

Begivenhedsinformation

Dato

september 18, 2024

Tid

Kl. 17:00 –
19:00

Sted

Kunstværkstedet i Seniorhuset, Toldbodgade 5
– 5000
Odense C

Vigtig information

Pris: Gratis for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer

Tilmeld dig her