Med afsæt i sensommeren i Naturpark Amager giver vi inspiration til hvordan du selv kan komme mere ud under åben himmel. Med simple tips, tricks og færdigheder kan du relativt nemt blive klædt på til flere oplevelser i naturen – eksempelvis med madlavning og overnatning i det fri.
Varm
Vi lærer hvordan man opbygger et bål med naturlige materialer, og hvordan man starter det med fx tændstål.
Mæt
Vi viser hvordan naturen bugner med mad og hvor man skal lede. Vi vil derfor sanke vilde urter og bær, der gastronomisk kan supplere de mest simple retter. Vi supplerer med erfaringer og tips til jagt og fiskeri, hvis der er interesse for det.
I ro
Vi dykker ned i et par tricks og lette øvelser, der kan få roen til at sænke sig og skærpe din opmærksomhed på naturen. En øget ro kan højne enhver naturoplevelse.
Tidspunkt: Torsdag d. 29. august kl. 17.00 – 20.00
Mødested: DR Byen Metro station, 2300 København S
Pris for guidet tur inkl. mad: Gratis for alle
Du skal selv medbringe:
Drikkevarer til dig selv og behageligt tøj/fodtøj efter vejret.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at sende en sms eller ringe til 9189 8888.
Vi glæder os til at se dig!
Naturvejleder Anders Christoffer Andersen