VI FØLGES til Schæfer-koncert

Vi gentager succesen med VI FØLGES – og denne gang går turen til en helt særlig koncert med bandet SCHÆFER i Studenterhuset

Der er nemlig en helt unik forbindelse mellem Café HØK og bandet. Forsanger Anna Skov, der selv er fra Aalborg, har med kunstprojektet ’Livsværker’ over flere besøg i caféen mødt, lyttet til og talt med de mennesker, der kommer her. Ud fra disse møder har hun skabt og opført et værk inspireret af caféens ånd og fællesskab – en rørende og genkendelig fortælling om ånden og menneskene i HØK.

Nu tager vi, i samme ånd af nærvær og fællesskab, ud og oplever hendes eget musikalske univers, når hendes band SCHÆFER indtager scenen med deres stærke, poetiske sange, akkompagneret af et intet mindre end et 7-mandsorkester.

Aftenen begynder i vante, trygge rammer med fællesspisning og uformel pizzahygge, inden vi følges ad til koncerten, som vi vil opleve sammen i vores lille HØK-fællesskab.

Praktisk info:

  • Vi sørger for fællesspisning inden koncert, hygge og godt selskab hele aftenen
  • Koncerten er stående og foregår sidst på aftenen
  • Koncertbillet købes for egen regning: studenterhuset.dk/schaefer/

Program:

  • Kl. 19.00: Fællesspisning i Café HØK
  • Kl. 20.15: Vi går samlet mod Studenterhuset
  • Kl. 20.30: Dørene åbner
  • Kl. 21.00: Koncertstart (support: Origo – derefter Schæfer Band)
  • Kl. ca. 23.00: Tak for i aften

Vi glæder os til endnu en aften med god musik, nærvær og fællesskab – hvor vi både starter og slutter sammen 💚

⌚ Tidspunkt: lørdag d. 11. april 2026 kl. 19.00 – 23.00
📍 Mødested: Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
🪙 Pris: 90 kr. i entré på Studenterhuset, gratis fællesspisning – tilmelding via formularen

Har du spørgsmål?
Line står klar til at hjælpe dig – du kan sende en besked eller ringe på: 54 34 46 02

Dette arrangement er en del af DepressionsForeningens lokale fællesskabsmiljø i Nordjylland for dig, der har eller har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Der vil løbende komme flere aktiviteter og det står dig frit for at deltage i hele rækken eller nøjes med enkelte arrangementer. Når du tilmelder dig arrangementet, sørger vi for, at du også får besked om kommende aktiviteter i fællesskabsmiljøet. Ønsker du ikke at komme på mailinglisten, kan du nemt melde dig af igen.

Begivenhedsinformation

Dato

april 11, 2026

Tid

Kl. 19:00 –
23:00

Sted

Café HØK, Danmarksgade 49
– 9000
Aalborg

Pris

90 kr. –

Pris for medlemmer:

90

kr.

Vigtig information

Koncertbillet købes for egen regning: studenterhuset.dk/schaefer/

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies