Få redskaber i rygsækken – Sommerhøjskole 2016
Lær
Ved siden af tilbuddene om kreativ udfoldelse, mindfulness og fysisk aktivitet i forskellige former byder årets sommerhøjskole i uge 30 også på tre oplæg med konkrete redskaber til håndteringen af livet med et psykisk sårbart sind.
I år er vi stolte af at kunne byde på et stærkt og varieret program med tre kloge hoveder og dygtige formidlere. Fra hver deres særlige faglige afsæt vil de tre oplægsholdere gøre os klogere på centrale udfordringer i et liv med psykisk sygdom under overskrifterne:

Stine Bjerrum Møller
”Kend din vrede – for dit helbreds skyld”
Ved Stine Bjerrum Møller, chefpsykolog i Region Hovedstaden.
Sådan beskriver hun selv sit oplæg:
”Vrede er en følelse, som alle kender til, men ingen har lyst til at tale om. Men jeg vil gerne tale om vreden – og om hvordan følelsen ikke i sig selv er hverken negativ eller farlig. Faktisk kan den være vigtig for at skabe sig et sundt og værdifuldt liv. Jeg vil give nogle anvisninger og nogle redskaber til at lære tilhørerne deres egen vrede at kende og øve sig på at regulere denne.”
”Du kan mere end du tror – om at bruge sine styrker og modstandskraft”
Ved Lennart Holm, autoriseret psykolog, Psykologklinik Faxe.

Lennart Holm
Om sit oplæg fortæller han:
”Et af problemerne ved depression er, at vi hurtigt bliver fastholdt i alt det, vi ikke kan og kommer ind i en ond cirkel. Mit oplæg vil fokusere på at give deltagerne konkrete redskaber, der kan hjælpe i svære perioder. Denne formiddag vender vi bøtten!”
”Du lever omkring 27.375 dage. Hvad skal de handle om?”
Oplægget – med Vivians egne ord:
”Mange mennesker oplever en kløft mellem det liv, de lever og det lev, de ønsker at leve. Indre og ydre forhold sætter grænser for hvad vi kan, gør og tør. Forskellen kan være så stor, at vi helt mister fornemmelsen for hvem og hvad, der egentlig betyder noget. Foredraget inviterer dig til at komme i kontakt med dine værdier

Vivian Heinola
og sætte mål for i dag, i morgen og fremtiden, der skridt for skridt bringer dig retning af det ønskede liv. Ikke et liv uden smertefulde følelser, men et liv der med sikkerhed handler om andet og mere end at bekæmpe disse.”
NB: Der er stadig er åbent for tilmelding med medlemsrabat på DepressionsForeningens hjemmeside til og med torsdag d. 7. juli. Højskolen løber fra d. 24-30. juli på Nordfyn. Klik HER for at læse nærmere.