Find vej i systemerne

Det kan være næsten uoverskueligt at finde rundt i de regler, krav og muligheder, som det offentlige system byder på.
Jeg vil derfor med denne lille artikel forsaøge at give dig et indblik. Det vil aldrig være muligt i en kort artikel at give dig alle de svar, du har brug for, og jeg kan derfor kun som sygedagpengesagsbehandler anbefale dig at kontakte din egen sagsbehandler eller søge råd i din fagforening, hvis du har yderligere spørgsmål.

 

Af Laila Jespersen, uddannet socialrådgiver i januar 2008 og siden da ansat i en sygedagpengeafdeling. Arbejder blandt andet med at give information til kommunens nysygemeldte om sygedagpengesystemet.

At blive sygemeldt

Du har ret til 52 ugers sygedagpenge, hvis du forinden har arbejdet eller stået til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst 13 uger.

Du skal være syg på grund af egen sygdom, og du skal være ude af stand til at arbejde. Din arbejdsgiver betaler de første tre uger af din sygdom, derefter får arbejdsgiver tilskud fra kommunen, eller du får sygedagpenge.

 

Personlig samtale

Senest i din 8. sygemeldingsuge indkalder Jobcentret dig til en personlig samtale. Lovgivningen siger, at det skal være en personlig samtale, uanset om du har en arbejdsgiver, er delvist raskmeldt eller ej. Du skal selvfølgelig være i stand til at møde op på Jobcentret, og er du fx indlagt, kan du nøjes med en telefonisk samtale.

Efterfølgende afholdes der samtaler hver 4. uge, hvis det vurderes, at din arbejdsevne kan være truet eller hver 3. måned, hvis du umiddelbart snart er klar til job, eller man ved, at du vil være langvarigt syg. Det skal altid være en personlig samtale, med mindre du er delvist raskmeldt, deltager i et aktivt tilbud eller er ude af stand til at møde op.

 

Opfølgningsplan

Efter første samtale modtager du en opfølgningsplan, et referat af den samtale, du har haft med din sagsbehandler, samt sagsbehandlerens vurdering af den indsats du kan få brug for, og din berettigelse til sygedagpenge.

Jobcentret indhenter relevante lægelige oplysninger fra fx egen læge eller sygehus, og Jobcentret skal tage kontakt til din arbejdsgiver, for at åbne op for et samarbejde om at få dig tilbage i dit job så hurtigt som muligt.

 

Afklaring

Grundlæggende er kommunen interesseret i dit sygdomsforløb, fordi du koster kommunen penge, enten i form af refusion til din arbejdsgiver, eller i form af sygedagpenge til dig. Derfor har kommunen interesse i at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Derudover er det også samfundets ansvar at hjælpe dig til at fastholde din plads på arbejdsmarkedet og evt. afklare, om du har brug for yderligere hjælp til dette. Din sygedagpengesagsbehandler skal derfor afklare sammen med dig, om der er brug for specielle tiltag for at fastholde dig i dit job eller på arbejdsmarkedet generelt.

Efter 3 måneders sygemelding skal Jobcentret ikke kun kigge på det job, du kommer fra, men på alle job.

Lovgivningen lægger op til, at alle der kan, skal være aktive under sygemeldingen, enten ved at være delvist raskmeldt eller deltage i et af kommunens tilbud. Forskning viser, at jo mere aktiv du er, jo nemmere er det at komme tilbage til dit job. Overvej derfor, om der er mulighed for, at du kan arbejde delvist for at fastholde kontakten til din arbejdsplads. Kan du ikke det, så spørg din sagsbehandler, hvilke muligheder der er for kurser mv. i din kommune.

Det er vigtigt, at du medvirker i din sag, ellers kan du i værste fald miste dine sygedagpenge. Men husk, at du altid har krav på at vide, hvad der sker i din sag og hvorfor. Så hvis du undrer dig over noget, skal du bare spørge din sagsbehandler.

 

Arbejdsprøvning

Kommunen arbejder med et begreb, der hedder arbejdsevne.
Arbejdsevnen kan være meget forskellig fra person til person, selvom de har samme sygdom. Jobcentret måler derfor din arbejdsevne ved at se på dit helbred og ved at se på, hvad du kan med dit helbred – fx ved en delvis raskmelding på din arbejdsplads, eller gennem en arbejdsprøvning, fx i en virksomhedspraktik eller i et af kommunens tilbud.

Under afprøvningen ses der fx på, hvilke specifikke opgaver du kan klare, hvor længe du kan være i gang mv. Dette er med til at give et billede af din arbejdsevne. Din arbejdsevne skal altid måles ud fra det mest mulige skånsomme arbejdsområde ift. dit helbred.

En arbejdsprøvning varer så længe, det er nødvendigt, oftest drejer det sig om 2-3 måneder.

 

Tilbage på arbejdsmarkedet

Der findes forskellige muligheder både under din sygemelding og efter, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Du har mulighed for en mentor, dvs. en person på din arbejdsplads (eller under en arbejdsprøvning), som tager sig ekstra af dig. Fx sørger for, at du får struktureret din arbejdsdag, får dig med i fællesskabet mv.

Der findes også mulighed for en § 56-aftale. Det er en aftale mellem dig, arbejdsgiver og din kommune, som du kan få, hvis du har en langvarig eller kronisk lidelse, der gør, at du er syg mere end ti dage om året. Aftalen gør, at din arbejdsgiver får refusion fra dag ét (i stedet for først efter tre uger), og derfor ofte er mere overbærende ift. øget fravær.

 

Efter 52 uger

Når de 52 uger er ved at være gået og hvis du stadig er uarbejdsdygtig, skal der tages stilling til, om der er mulighed for at forlænge dine sygedagpenge.

Der er syv muligheder for forlængelse, men de bruges kun ved særlige lejligheder, som ved:

1. udsigt til revalidering
2. manglende afklaring af arbejdsevne
3. lægen vurderer en fuldstændig raskmelding inden to år
4. udsigt til fleksjob eller pension, men manglende afklaring
5. livstruende sygdom
6. en kørende arbejdsskadesag
7. en kørende førtidspensionssag

Fælles for alle forlængelsesmulighederne (undtagen punkt 3) er, at din helbredstilstand skal være stationær, dvs. du ikke må kunne få det bedre, end du har det.

Depression kan ofte vare mere end et år, før man kan sige, at der ikke er flere behandlingsmuligheder. Der vil derfor være tilfælde, hvor sagsbehandleren er nødt til at stoppe sygedagpengene, selvom folk stadig er syge. I disse tilfælde kan sidste mulighed være kontanthjælp.

 

Kontanthjælp

Kontanthjælp er, modsat sygedagpenge, en overlevelseshjælp og gives kun, hvis du ikke har mulighed for at forsørge dig selv.

Kommunen kigger på, om du har friværdi i dit hus, en dyr bil du kan sælge, en opsparing du kan bruge af og om du har en ægtefælle, der kan forsørge dig. Har du nogen af disse muligheder, har du en pligt til at bruge dem først. Man har dog ret til at have en formue på 10.000kr.

Der er ingen begrænsninger for, hvor længe du kan få kontanthjælp, så længe du medvirker i din sag.

Uanset om du kan få kontanthjælp eller ej, så har du stadig ret til at få hjælpen ift. afklaring.

Dvs. at hvis din sygedagpengesag stoppede, fordi du var helbredsmæssigt uafklaret, og du så bliver afklaret 6 måneder senere, så har du mulighed for afklaring ift. revalidering, fleksjob og førtidspension.

 

Revalidering

Både undervejs i dit sygedagpengeforløb og på kontanthjælp kan det afklares, om du er berettiget til revalidering. Du er berettiget, hvis du ikke kan bruge din(e) uddannelse(r) og erfaringer på grund af dit helbred, men hvor du med enten en ny uddannelse eller nogle nye erfaringer vil kunne arbejde fuldt efterfølgende. Det vil altid være kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet og ydelsen imens er revalideringsydelse, svarende ca. til dagpengesats.

 

Fleksjob

Du er berettiget til fleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat med over 50 procent. Det betyder, at dit helbred ikke bliver bedre, og at du kan arbejde under 50 procent af, hvad en anden i samme job kan. Det gælder alle jobområder, ikke kun det du kommer fra. Et fleksjob kan være på alt mellem 13 til 37 timer.

 

Førtidspension

Du er berettiget til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt og betydeligt nedsat i en sådan grad, at der ikke er nogen mulighed for at fastholde dig på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at der ikke må være nogen behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre din arbejdsevne, og at ingen andre muligheder, revalidering og fleksjob, vil kunne give dig en tilknytning til arbejdsmarkedet.

For alle tre muligheder gælder, at sagsbehandleren skal indhente oplysninger, ikke kun fra relevante læger, men også fra arbejdsprøvninger.

 

Afgørelser

Inden der træffes en afgørelse, skal der som oftest ligge et dokument kaldet en ressourceprofil. Det er sagsbehandlerens redskab til at samle alle de oplysninger, der er kommet ind fra dig, din læge, psykolog mv. samt sagsbehandlerens egne vurderinger. Det er til gengæld din sikkerhed for, at sagsbehandleren træffer en afgørelse på det rette grundlag.

Du har ret til at læse den færdige profil, inden der træffes en afgørelse, ved det der hedder en partshøring.

Du skal vide, at du har krav på at få samtlige afgørelser i din sag på skrift, det gælder både ved stop af sag, hvis du berettiges til noget, eller andre former for afgørelser.

Både for skriftligt at orienteret dig med henvisning til de rette paragrafer, samt for at give dig mulighed for at klage over en afgørelse. Hvis du ikke forstår et afgørelsesbrev (eller et hvilket som helst andet brev fra Jobcentret), så spørg enten din sagsbehandler, eller din fagforening om en oversættelse.

Du har fire uger til at klage over en afgørelse. Derefter har Jobcentret fire uger til at revurdere sagen. Hvis de ombestemmer sig, vil du få en afgørelse om dette, men hvis de fastholder, så vil din klage automatisk blive sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet.

 

Gode råd fra socialrådgiver Laila Jespersen

 

–          Vær aktiv! – Man kan også være aktiv, hvis man sørger for at fortælle sin sagsbehandler, at man ikke formår at være aktiv.

–          Brug din fagforening – Du har garanteret betalt til den i mange år, det er nu, du skal have valuta for dine penge, både ift. din arbejdsplads, men de kan også være gode at have med til møderne i Jobcentret, da de kan være gode til at ”oversætte” og til at stille relevante spørgsmål.

–          Tag imod hjælp – Både fra Jobcentret, men også fra dit arbejde, din læge, din familie mv. Man skal ikke være uovervindelig, når man er syg.

–          Stil spørgsmål – Vi forventer som sagsbehandlere ikke, at du skal vide alt og vil derfor gerne svare på dine spørgsmål. Det er heller ikke forbudt at være undrende over ting, der sker i din sag.

–          Sagsbehandlere er også mennesker – Så derfor er vi også til at tale med. Vi har en lovgivning, vi skal overholde, og den kan vi ikke gøre noget ved, men vi er i vores job for at hjælpe og det gør vi meget gerne i den udstrækning, vi kan.

–          Det er ok at være syg, også af noget psykisk – Næsten 50 % af alle sygemeldinger vedrører noget psykisk, så du er langt fra alene.