Flere raskmeldinger med Shared Care
Metoden fordrer at, både læger og patienter bliver undervist intensivt i, hvad det vil sige at have angst og depression. Lægerne bliver på den måde bedre til at opspore lidelserne, og patienterne bliver mere åbne over for at få stillet en psykisk diagnose.
Når patienten er sat i behandling, som enten er medicinsk, psykoterapeutisk eller begge dele, skal en sygeplejerske følge og opsøge patienten for at sikre sig, at behandlingen går, som den skal. Og så skal der konstant være et tæt samarbejde mellem lægerne og psykiaterne, så de altid kan søge hjælp.
Ingen ny behandling, ny metode
Overlæge på Psykiatrisk Center Bispebjerg Morten Birket-Schmidt, der står bag en rapporten om den nye behandlingsmåde, mener Shared Care- metoden har store fordele:
”Hvis man bliver fundet og behandlet med den metode inden det første år, bliver 54 procent fuldstændig raske”, forklarer Morten Birket-Schmidt. Jo længere tid der går, inden patienten bliver behandlet, jo mindre er sandsynligheden for, at patienten bliver helbredt:
”Er vi oppe på fem år, inden man bliver behandlet, er der kun 1 procent, der bliver raske. Man kan derfor ikke tøve ret meget med de mennesker«, siger han.
”Vi har ikke opfundet en ny medicin eller behandlingsmetode”, siger Morten Birket-Smith. ”Det er bare måden at gøre det på, som er meget mere hensigtsmæssig. Det bygger på så mange verdensomspændende undersøgelser, at vi med stor overbevisning kan sige, at sådan er det”.
Det betaler sig
Og den nye måde betaler sig, i lande som USA, England, Frankrig, Canada og Australien har metoden været en stor succes, og så koster det kun halvdelen af hvad det koster i sygedagpenge og førtidspension.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er positivt indstillet over for den nye metode:
”Den nye rapport viser og underbygger, at det betaler sig at give den her gruppe opmærksomhed. Mange af dem kan vi få ud på arbejdsmarkedet ved at investere og behandle den gruppe og ikke bare undervurdere deres lidelser”
Kilde: Politiken, Sofie Glud Heiredal, 7. maj 2009
Skriv et svar