Følg med når Anders og Peter Lund Madsen dyster til fordel for OCD-, angst- og depressionsramte

TV2 og ’Hvem vil være Millionær’ har inviteret brødrene Anders og Peter Lund Madsen i stolen i den gode sags tjeneste. Brødrene dyster til fordel for Fællesorganisationen ODA (OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen) på mandag d. 28. oktober kl. 20 på TV2.

Ifølge de to brødre skal man bare følge spørgsmålenes logik – så er det slet ikke så svært at svare rigtigt! Se med om dén teori holder, og om det lykkes brødrene at vinde den helt store præmie til Fællesorganisationen ODA. Husk derfor at tænde for fjernsynet på mandag kl. 20!

Er du i nærheden af København? Så kom forbi Café Blom, Julius Bloms Gade 17 på Nørrebro, og quiz med! Vi åbner dørene fra kl. 18.30 og serverer lidt snacks, kaffe og kage. Hvis gevinsten når over 50.000 kr, fejrer vi med et lille glas.

ODA er fællesorganisation for OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.  Vi arbejder for at forbedre forholdene for patienter med OCD, depression og angst. Derudover driver ODA også sociale cafeer (væresteder), højskoleophold og patient- og pårørendeuddannelse med fokus på sygdomshåndtering i hverdagen.
Anders Lund Madsen er ambassadør for Angstforeningen og Peter Lund Madsen er ambassadør for OCD-foreningen.

400.000 mennesker i Danmark lider af OCD, depression og angst. Det betyder, at risikoen for, at det også findes i din familie, er ret stor. Heldigvis er der hjælp at hente – de fleste bliver raske igen. ODA hjælper mennesker, der er psykisk sårbare med at få en meningsfuld hverdag.

Læs mere om Fællesorganisationen ODA
ODA på Facebook

 

 

Facebooktwitterlinkedin
Etiket: , , , , ,