For mange piller – for lidt terapi

Omfanget af danskere, der spiser antidepressive piller, har nået et kritisk niveau. Problemet er manglende alternativer i form af psykologbistand, det mener formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern.

I løbet af de sidste fem år, er forbruget af antidepressiv medicin steget med 30 procent.
Både fordi der er kommet flere personer på medicinen. Og fordi nogle af dem, der allerede får medicinen er blevet sat op i dosis.

– Jeg tror, vi har nået et mætningspunkt for, hvor meget vi skal udskrive og måske også skrue ned for det. Der er grænser for, hvor mange, der har brug for det, siger Henrik Dibbern til Politiken.

Intet andet valg
Ofte udskriver lægerne antidepressiv medicin, fordi de ikke har andre valg, mener PLO’s formand.

– Det er et meget begrænset tilbud, vi har at kunne henvise patienten til, så det udspringer også fra et ønske om at gøre noget for patienten, vurderer han.

Problemet er, i følge Henrik Dibbern, at det kun er depressive mellem 18 og 37 år, der kan få 60 procents tilskud til psykologregningen. Resten må selv betale de knap 11.000 kroner, det typisk koster for 12 timer hos en psykolog.

– Hvis vi havde bedre tilbud som psykologhjælp til alle uanset alder, tror jeg, at forbruget af antidepressiv medicin ville falde, siger Henrik Dibbern.

Kilde: Politiken 25.01.2010, Pernille Mainz

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*