Foredrag: Pilates for depressionsramte
Kom og få indblik i et helt nyt træningssystem for stress- og depressionsramte. Det kræver hverken muskler eller fitnessudstyr – og det er et kald til os med depression, der ikke har kræfter til at dyrke hård fysisk træning. Sanne Simmelsgaard, der selv har fundet vej ud af en svær depression, vil fortælle sin egen historie og demonstrere, hvordan vi med åndedrætsøvelser og afspænding kan opnå mere fysisk og psykisk velvære.
Tid og sted
Onsdag 14. december 2011
Kl. 19-20.30, inkl. pause
Kulturanstalten, mødelokale 6
Lyrskovgade 4, 2.sal
1758 København V
Vi serverer vand, kaffe/the og frugt.
Pris, tilmelding og yderligere information
Køb billet her:
20 kr. for medlemmer af DepressionsForeningen
Ikke-medlemmer: kr.40,-
Tilmeld dig via ovenstående links, eller via sekretariatet på tlf.33124727 / sekretariat@depressionsforeningen.dk. Oplys venligst din mailadresse og dit telefonnummer, så vi kan kontakte dig, såfremt der sker ændringer.
Lær hvordan du med få øvelser kan påvirke din sindstilstand
Sanne Simmelsgaard vil, udover at introducere os til sit nye træningssystem, også vise os nogle af de konkrete øvelser, som kan have stor betydning for vores velbefindende. Hun vil ligeledes fortælle os sin egen historie om, hvordan hun overvandt en svær depression med dertilhørende søvnløshed, angst, og selvmordsforsøg.
Sanne Simmelsgaard har netop udgivet bogen ”Den levende krop, et træningssystem for stress- og depressionsramte”. Hun er rask i dag og driver sit eget institut, Personlig Pilates & Fitness. Hun er uddannet idrætslærer, pædagog og pilates-instruktør. Læs mere på www.personlig-pilates@fitness.dk.
Kontakt: sekretariat.@depressionsforeningen.dk
Skriv et svar