Forsøgspersoner søges til klinisk undersøgelse af psykologisk behandling af kognitive vanskeligheder
På Kompetencecenter for affektive lidelser, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, afvikles der i øjeblikket et klinisk forsøg med kognitiv remediering. Formålet er at belyse, hvorvidt kognitiv remediering forbedrer hukommelse, koncentrationsevne og livskvalitet hos personer, som tidligere har haft depression og mani.
Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af deltagerne får kognitiv remediering i gruppebehandling ugentligt over 12 uger med computertræning mellem sessionerne, og den anden halvdel fortsætter vanlig behandling. Sidstnævnte gruppe tilbydes efterfølgende et kognitiv remedieringsforløb. Deltagerne laver nogle neuropsykologiske opgaver og får foretaget en MR-skanning af hjernen før og efter behandlingen for at undersøge behandlingens effekt på kognitive funktioner og det hjernemæssige grundlag for dette.
Du kan deltage i projektet, hvis du:
- Har haft mani og depression tidligere og stadig oplever kognitive vanskeligheder
- Er mellem 18-50 år
- Ikke har en aktuel alkohol- eller stof-afhængighed
Hvordan kan jeg deltage?
Du kan kontakte psykolog, ph.d.-studerende Kirsa Demant på telefon 35 45 62 57 eller email kirsa.moerkeberg.demant@regionh.dk
Skriv et svar